La Niña er den kolde fase i klimamønsteret ENSO, El Niño-Southern Oscillation, i det tropiske Stillehav. Fænomenet opstår, når havoverfladen i det centrale og østlige ækvatoriale Stillehav bliver koldere end normalt, samtidig med at passatvindene ofte bliver stærkere. Selvom ændringen sker langt fra Danmark, kan La Niña påvirke vejrmønstre over store dele af verden.
Hvad sker der under La Niña?
La Niña ændrer samspillet mellem hav og atmosfære. Når overfladevandet i det østlige Stillehav køles ned, skubbes varmt vand længere mod vest. Det påvirker skydannelse, lufttryk og nedbør i tropiske områder, og disse ændringer kan forplante sig videre til andre regioner gennem atmosfæren.
La Niña er det modsatte af El Niño, som er den varme fase af det samme system. Begge er naturlige udsving, der typisk vender tilbage med nogle års mellemrum, men de er ikke helt regelmæssige. Derfor følger forskere nøje havtemperaturer, vinde og trykforhold i Stillehavet for at vurdere, om en La Niña er under udvikling.
Hvordan mærkes det i verden?
La Niña forbindes ofte med øget risiko for ekstreme vejrhændelser, men virkningerne varierer fra sted til sted. Nogle områder kan få mere regn og oversvømmelser, mens andre oplever tørke eller køligere forhold. Fænomenet kan også påvirke stormbaner, landbrug, fiskeri, vandforsyning og i nogle tilfælde folkesundhed, hvis det ændrede vejr for eksempel fremmer hedebølger, sygdomsspredning eller fødevareusikkerhed.
For Europa og Danmark er sammenhængene mindre direkte end i Stillehavsområdet, men La Niña kan stadig indgå i de globale mønstre, som påvirker sæsonvejret. Derfor er begrebet vigtigt i nyheder om klima, høstudsigter, naturkatastrofer og international økonomi. La Niña minder om, at lokale vejrbegivenheder ofte hænger sammen med globale klimasystemer.