Fødevareusikkerhed beskriver en situation, hvor mennesker ikke har sikker og stabil adgang til tilstrækkelig, sikker og nærende mad. Det handler ikke kun om sult i akut forstand, men også om usikkerhed om næste måltid, dårlig madkvalitet eller manglende mulighed for at købe eller dyrke nok fødevarer til et sundt liv. Begrebet bruges både om husholdninger, befolkningsgrupper og hele lande.
Hvad dækker fødevareusikkerhed over?
Fødevareusikkerhed opstår, når én eller flere dele af fødevareforsyningen svigter. Det kan være, at maden ikke er fysisk tilgængelig, at priserne er for høje, eller at fødevarerne ikke er ernæringsmæssigt tilstrækkelige. En familie kan for eksempel have adgang til mad, men kun til billige og ensidige fødevarer, som ikke dækker kroppens behov. Derfor handler fødevareusikkerhed både om mængde, kvalitet og stabilitet over tid.
Begrebet spænder fra moderat usikkerhed, hvor mennesker springer måltider over eller lever med konstant bekymring, til alvorlig usikkerhed, hvor der reelt mangler mad. Årsagerne kan være fattigdom, krig, klimaforandringer, tørke, stigende fødevarepriser, svage forsyningskæder eller politisk ustabilitet. I landbrugsområder kan en dårlig høst være nok til at skubbe mange ud i usikkerhed.
Konsekvenser og betydning i samfundet
Konsekvenserne er store, især for børn, ældre og andre sårbare grupper. Mangel på nærende mad kan hæmme børns udvikling, svække immunforsvaret og gøre det sværere at arbejde eller gå i skole. På samfundsniveau kan fødevareusikkerhed forstærke fattigdom, migration og uro.
Fødevareusikkerhed bekæmpes typisk gennem social støtte, bedre landbrug, mere robuste forsyningssystemer og humanitær hjælp i kriser. Begrebet er centralt i internationale mål om at udrydde sult. Det er også vigtigt i aktuelle nyheder, fordi konflikter, ekstremt vejr og økonomiske chok hurtigt kan gøre adgang til mad til et politisk og menneskeligt nøglespørgsmål.