Fejlernæring er en samlet betegnelse for, at kroppen ikke får den ernæring, den har brug for. Det kan skyldes for lidt mad, mangel på vigtige næringsstoffer eller en kost, der er så ensidig eller usund, at den skader helbredet. Begrebet dækker altså både underernæring, vitamin- og mineralmangel og overernæring. I nyheds- og nødhjælpssammenhæng bruges ordet dog ofte især om akut underernæring, særligt blandt børn.
Hvad fejlernæring dækker over
Når mennesker ikke får nok energi, protein, vitaminer eller mineraler, kan det hæmme kroppens udvikling og evne til at bekæmpe sygdom. Hos børn kan fejlernæring føre til lav vægt, svækket immunforsvar, forsinket vækst og i alvorlige tilfælde livstruende komplikationer. Gravide, ældre og mennesker med sygdom er også særligt udsatte.
Fejlernæring handler ikke kun om mængden af mad, men også om kvaliteten. Et menneske kan få nok kalorier og stadig være fejlernæret, hvis kosten mangler jern, A-vitamin, protein eller andre nødvendige stoffer. Derfor ses fejlernæring både i fattige og rige lande, men årsagerne er ofte forskellige. I nogle områder skyldes det krig, tørke, stigende fødevareusikkerhed eller manglende adgang til sundhedsydelser. Andre steder hænger det sammen med usunde kostvaner og sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdom.
Årsager, konsekvenser og betydning
Fejlernæring opstår ofte i et samspil mellem fattigdom, sygdom, dårlig sanitet og begrænset adgang til nærende fødevarer. Hvis et barn for eksempel gentagne gange får diarré eller andre infektioner, optager kroppen næring dårligere, og risikoen for underernæring stiger. Omvendt gør fejlernæring også kroppen mere sårbar over for infektioner.
Begrebet er centralt i dækningen af humanitære kriser, global sundhed og fødevareforsyning. Når internationale organisationer advarer om stigende fejlernæring, er det ofte et tegn på dybere problemer i et samfund, som konflikt, klimabelastning eller økonomisk sammenbrud. Derfor er fejlernæring vigtig at forstå i aktuelle nyheder, fordi den siger meget om både sundhed, ulighed og samfunds robusthed.