Underernæring er en tilstand, hvor kroppen ikke får nok energi, protein eller vigtige næringsstoffer til at fungere normalt. Det kan ramme både børn, voksne og ældre, men konsekvenserne ser ofte forskellige ud. Hos børn kan underernæring hæmme vækst og udvikling, mens den hos voksne og ældre kan føre til vægttab, svækkede muskler, træthed og større risiko for infektioner og komplikationer.
Hvad underernæring dækker over
Begrebet bruges om flere former for mangeltilstande. En person kan få for lidt mad samlet set, men man kan også være underernæret, selv om man spiser regelmæssigt, hvis kosten mangler protein, vitaminer eller mineraler. Hos børn taler man ofte om lav vægt i forhold til alder, hæmmet vækst eller akut afmagring. Der findes også underernæring knyttet til mangel på mikronæringsstoffer som jern, A-vitamin eller zink.
I Danmark skyldes underernæring ofte sygdom, nedsat appetit, synkebesvær eller problemer med at klare
indkøb og madlavning. Derfor er patienter, plejehjemsbeboere og ældre i hjemmeplejen særligt udsatte. I lavindkomstlande hænger underernæring oftere sammen med fattigdom,
fødevareusikkerhed, ensidig kost og infektioner, som gør det sværere for kroppen at optage næring.
Konsekvenser og behandling
Underernæring svækker immunforsvaret og gør kroppen dårligere til at hele efter sygdom eller operation. Et barn med underernæring bliver mere sårbart over for infektioner som diarré og
lungebetændelse, og sygdom kan samtidig forværre mangeltilstanden. Hos ældre kan underernæring betyde tab af muskelstyrke, fald, længere indlæggelser og nedsat livskvalitet.
Tidlig
opsporing er derfor vigtig. Sundhedspersonale ser blandt andet på vægttab, appetit, funktionsevne og sygdomshistorie. Behandling kan være energirig og proteinrig kost, kosttilskud, hjælp til måltider og behandling af den bagvedliggende sygdom. Underernæring er vigtig i aktuelle nyheder, fordi den både er et globalt spørgsmål om sult og en overset udfordring i sundheds- og ældreplejen.