Portugal fremskynder farvel til fossile brændsler

Portugal bruger krigen omkring Iran som anledning til at fremskynde en allerede planlagt energiomstilling. Pointen er enkel: Jo mere uro omkring olie og gas fra Mellemøsten, jo stærkere bliver argumentet for at gøre økonomien mindre afhængig af fossile brændstoffer.

Portugal: Placering i Europa og nøgleområder i landets grønne omstilling

Det nye er ikke, at Portugal vil være grønnere. Det nye er tempoet, og at energisikkerhed nu er rykket op på linje med klima som politisk begrundelse. ^[1]

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.

Hvad Portugal konkret vil gøre

Den portugisiske kurs bygger på flere spor samtidig: mere vedvarende energi, mere elektrificering, mere lagring og mindre naturgas i både industri, bygninger og transport. Regeringen kobler indsatsen til landets bredere genopretnings- og investeringsprogrammer, hvor grøn omstilling allerede fylder tungt. ^[2]

En central del er udbygning af elproduktionen fra især vind og sol. Hertil kommer investeringer i elnet, energilagring og mere robuste infrastrukturer, så strømmen ikke bare bliver grønnere, men også mere stabil. Det er vigtigt i et land, der både vil reducere fossil afhængighed og samtidig gøre sig mindre sårbart over for strømudfald og ekstreme vejrhændelser. ^[3]

Portugal har desuden lanceret en national biomethanplan for perioden 2024 til 2040. Målet er at erstatte en del af naturgassen med biomethan, produceret fra blandt andet madaffald, husdyrgødning og landbrugsrester. Planen sigter mod en årlig produktion på 2,72 TWh i 2030 og 5,57 TWh i 2040. Hvis målene nås, kan biomethan dække op mod 18,6 procent af naturgasforbruget i 2040. ^[1]

Transport, bygninger og industri er i centrum

Transportsektoren er en af de sværeste nøddder at knække, og derfor er elektrificering central. Når oliepriser stiger på grund af geopolitisk uro, bliver elbiler og elektrisk kollektiv transport også et spørgsmål om økonomisk modstandsdygtighed, ikke kun om udledninger.

I bygninger og industri handler det især om energieffektivisering og om at flytte varme- og energiforbrug væk fra fossile brændsler. Portugals genopretningsplan på 16,6 milliarder euro omfatter blandt andet investeringer i energieffektivisering af bygninger og industri samt i grøn brint og vindenergi. Det giver regeringen et eksisterende finansielt og administrativt spor at accelerere ad. ^[2]

Teheran, Iran: Geografisk kontekst for Irans rolle i energipolitikken og den geopolitiske uro

Grøn brint er især tænkt som redskab til de dele af økonomien, hvor direkte elektrificering er vanskelig, mens batterilagring og netudbygning skal gøre et elsystem med mere vind og sol mere driftssikkert.

Hvorfor Iran-krigen ændrer regnestykket

Portugal er mindre direkte afhængig af russisk energi end mange andre EU-lande var under Ukraine-krisen. Men landet er stadig eksponeret over for globale prisbevægelser på olie og gas. Når Hormuz igen bliver et geopolitisk risikopunkt, stiger værdien af indenlandsk produceret energi automatisk.

Relateret artikel:

Hormuz uro tvinger energibranchen til kursændring

Det gør også omstillingen lettere at sælge politisk. Husholdninger og virksomheder mærker hurtigt dyrere transport, højere energiregninger og større usikkerhed, når verdens energimarkeder rystes. En hurtigere udfasning af fossile brændstoffer kan derfor fremstilles som en form for prisforsikring.

Samtidig kommer argumentet fra en anden kant: klimaet. Portugal er blandt de EU-lande, der er hårdest ramt af klimarelaterede tab, især fra tørke, skovbrande, oversvømmelser og kysterosion. De økonomiske tab har i mange år ligget højt i europæisk sammenligning. Regeringen forsøger derfor at slå to problemer sammen: mindre fossil sårbarhed udadtil og større klimamodstandskraft indadtil. ^[4]

Pengene er store, men udfordringerne er reelle

I april præsenterede regeringen et bredere investeringsprogram på 22,6 milliarder euro over ni år med fokus på klima, robusthed og energiinfrastruktur. En stor del skal gå til net, lagring og systemer, der kan beskytte borgere og virksomheder mod både strømudfald og energichok. ^[3]

Det betyder ikke, at omstillingen bliver smertefri. Hurtig nedskalering af fossile brændstoffer kræver store investeringer upfront, og hvis net, lagring og produktion ikke følger med, kan priserne blive mere volatile i overgangsfasen. Derfor er rækkefølgen afgørende: mere grøn kapacitet først, derefter dybere udfasning.

Bundlinjen

Portugal forsøger at bruge en geopolitisk krise til at gøre noget, landet allerede havde besluttet: skære kraftigt i brugen af fossile brændstoffer. Forskellen er, at Iran-krigen har gjort projektet mere presserende og mere konkret.

Hvis planen lykkes, bliver Portugal ikke bare grønnere. Landet bliver også mindre afhængigt af de chok, der igen og igen starter langt væk, men ender på europæiske el- og benzinregninger.

Grøn omstilling i Portugal skubbet frem af Iran-konflikten