Energilagring er teknologier og anlæg, der opbevarer energi, så den kan bruges senere. Formålet er at flytte energi fra et tidspunkt med overskud til et tidspunkt med større behov. Det gør energisystemet mere fleksibelt og kan mindske ubalancer mellem produktion og forbrug, især når en større del af strømmen kommer fra sol og vind.
Hvad energilagring er
Energilagring kan ske på flere måder. Den mest kendte form er batterier, som kan lagre elektricitet fra for eksempel solceller på et hus eller fra elnettet. Men energilagring omfatter også andre løsninger, som varmtvandsbeholdere, pumpelagret vandkraft, trykluft og produktion af brint til senere brug.
Fælles for teknologierne er, at de ikke skaber energi i sig selv. De gemmer energi, som allerede er produceret, og frigiver den igen, når det er nyttigt. I et hjem kan et batteri for eksempel oplades midt på dagen, når solceller producerer meget strøm, og levere strøm om aftenen. I stor skala kan energilagring hjælpe elnettet med at holde en stabil forsyning og reagere hurtigt på udsving.
Hvorfor det bruges
Energilagring er vigtigt, fordi energiforbrug og energiproduktion sjældent passer præcist sammen. Vinden blæser ikke altid, når efterspørgslen er størst, og solceller producerer ikke strøm om natten. Her kan lagring gøre en stor forskel ved at udjævne variationer og reducere spild af energi.