Private ulvetilladelser i Oksbøl klages til EU

De første private tilladelser til at skyde såkaldte problemulve i Oksbøl-området er nu udstedt, og sagen er allerede på vej ud over Danmarks grænser. Foreningen Ulvetid har klaget til Europa-Kommissionen med påstanden om, at ordningen strider mod EU's naturbeskyttelsesregler. ^[1]

To ud af 13 ansøgninger er foreløbig godkendt af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø. Tilladelserne gælder private arealer i området omkring Oksbøl, Blåvand og Vejers, hvor myndighederne vurderer, at mindst to ulve gennem vinteren og foråret har udvist opsøgende adfærd over for mennesker. ^[2]

Området omkring Oksbøl i Vestjylland, Danmark, hvor de private tilladelser til problemulve er udstedt (nær Blåvand og Vejers)

Maps

Striden står om EU-retten og præcisionen

Kernen i konflikten er ikke, om problemulve kan reguleres. Det kan de i særlige tilfælde også under EU's habitatdirektiv. Striden handler om, hvor bredt Danmark må gøre det. ^[1]

Ulvetids formand, Ole Pedersen, mener, at myndighederne går for langt ved at åbne for tilladelser i et område på omkring 300 kvadratkilometer. Hans kritik rammer et centralt punkt i EU-reglerne: Undtagelser fra den strenge beskyttelse af ulve kræver normalt, at indgrebet er målrettet, nødvendigt og proportionalt, og at der ikke findes andre tilfredsstillende løsninger.

Det er netop her, sagen bliver juridisk følsom. Hvis tilladelserne i praksis fungerer som en bred forhåndsgodkendelse snarere end en konkret, individrettet undtagelse, kan Danmark få et forklaringsproblem over for Bruxelles.

Myndighederne peger på usædvanlig adfærd

Styrelsen fastholder, at ordningen holder sig inden for EU-lovgivningen. Baggrunden er forskeres kortlægning af en række hændelser, hvor ulve er kommet tæt på mennesker i området. Vurderingen er, at mindst to dyr har optrådt unormalt nærgående, muligvis fordi de er blevet fodret. ^[3]

Problemet er, at den biologiske vurdering ikke automatisk løser det praktiske: Hvordan sikrer man, at det faktisk er den rigtige ulv, der bliver skudt?

Jægere bakker op, kritikere ser en blind regulering

Danmarks Jægerforbund støtter myndighedernes linje og henviser til, at tilladelserne kan trækkes tilbage, hvis der bliver skudt for mange dyr. Det signalerer en vis kontrol, men berører ikke den mest oplagte indvending: Private lodsejere med jagttegn har begrænsede muligheder for at artsbestemme adfærdshistorik i felten.

Det er ikke en lille detalje. Ulve er fortsat en strengt beskyttet art i EU, og Danmark har kun en relativt lille bestand, koncentreret i Jylland. Hvis et ikke-problematisk individ bliver skudt i stedet for et dyr, der faktisk har søgt mod mennesker, kan hele begrundelsen for undtagelsen vakle.

Samtidig kan sagen få betydning ud over Vestjylland. Flere europæiske lande presser i forvejen på for mere fleksibel ulveforvaltning, fordi bestanden er vokset mange steder. Men EU-Domstolens praksis har generelt krævet, at medlemslande dokumenterer meget præcist, hvorfor en fredet ulv må fjernes. ^[4]

Blik fremad