den danske model - Ordbog

Den danske model er betegnelsen for den måde, arbejdsmarkedet i Danmark er organiseret på. Kernen er, at arbejdsgivere og lønmodtagere, typisk gennem arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, selv forhandler løn, arbejdstid og arbejdsvilkår. Det sker især gennem overenskomster, frem for at staten fastsætter detaljerede regler om for eksempel mindsteløn.

Hvordan fungerer den danske model?

Modellen bygger på et tæt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Fagforeninger repræsenterer medarbejderne, mens arbejdsgiverorganisationer repræsenterer virksomhederne. Når de indgår overenskomster, sætter de rammerne for ansættelsesforhold i hele brancher eller på enkelte arbejdspladser.

Et vigtigt element er også det, der ofte kaldes flexicurity. Virksomheder har forholdsvis stor fleksibilitet til at ansætte og afskedige medarbejdere, mens lønmodtagere til gengæld har en vis økonomisk og social tryghed gennem dagpengesystem, uddannelse og hjælp til at finde nyt arbejde. Tanken er, at et fleksibelt arbejdsmarked kan gå hånd i hånd med sikkerhed for den enkelte.

Hvad adskiller modellen fra andre lande?

I mange lande spiller staten en større direkte rolle i at fastsætte løn- og arbejdsvilkår. I Danmark er udgangspunktet i højere grad, at parterne selv finder løsninger gennem forhandling. Hvis forhandlingerne bryder sammen, kan det føre til strejker eller lockout, men der findes også faste mekanismer for mægling og konfliktløsning.

Et konkret eksempel er overenskomstforhandlinger i transport, industri eller detailhandel, hvor aftalerne ikke kun handler om løn, men også om pension, barsel, arbejdstid og efteruddannelse. Derfor påvirker modellen hverdagen for store dele af arbejdsmarkedet, også for ansatte, der ikke selv deltager i forhandlingerne.

Hvorfor er den vigtig?

Den danske model bliver ofte fremhævet som en forklaring på høj tillid, relativt få konflikter og et arbejdsmarked, der kan omstille sig hurtigt. Samtidig er modellen løbende til debat, blandt andet på grund af lavere organisationsgrad, nye ansættelsesformer og international konkurrence. Derfor er den danske model vigtig i aktuelle nyheder om løn, strejker, arbejdskraft og velfærd.