I Danmark forklares, at Saudi-Arabiens ambitiøse Vision 2030 nu møder økonomiske realiteter. De store investeringer finansieret af PIF bliver bremset af lavere oliepriser og regionens konflikter, og megaprojekter som NEOM og Gidori står under revision eller udskydelse.
Indledende signal
Hændelse 25. maj 01.08
54
Saudi-Arabiens investeringsfest når enden af vejen
Under udvikling·25. maj 01.26
Saudi-Arabien skærer i Vision 2030
Se lignende artikler på Google
Podcast
0:00
1:22
Del artikel
Del denne artikel
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Fra prestigeprojekter til prioritering
Saudi-Arabiens Vision 2030 blev lanceret som et opgør med landets olieafhængighed. Planen var enkel i sin logik og enorm i sin skala: olieindtægter skulle finansiere en ny økonomi med turisme, teknologi, industri og gigantiske byggeprojekter som symboler på et nyt Saudi-Arabien. Nu, fire år før 2030, er billedet mere nøgternt. [1]
Særligt NEOM er blevet stående som det klareste eksempel. Projektet blev lanceret med en samlet ramme på 500 milliarder dollar og med The Line som det mest opsigtsvækkende element. Men flere delprojekter er siden blevet nedskaleret, forsinket eller sat på pause, mens myndighederne i stigende grad prioriterer projekter, der hurtigere kan skabe aktivitet, turisme og arbejdspladser. [2]
NEOM-området i Nordvest-Saudi-Arabien (Tabuk-provinsen), hvor The Line og andre megaprojekter er centrale dele af Vision 2030.
MapsPIF blev motoren, og risikoen
Kernen i strategien har været Public Investment Fund, PIF, som på få år er gået fra at være en relativt traditionel statslig investeringsfond til at fungere som finansiel motor for næsten hele omstillingen. Målet er fortsat, at PIF skal nå 2 billioner dollar i aktiver inden 2030. [3] [4]
Det har gjort fonden til et usædvanligt magtfuldt redskab, men også til en koncentration af risiko. Når samme statslige kasse både skal investere i udenlandske selskaber, udvikle nye industrier hjemme og finansiere megaprojekter i ørkenen, bliver den følsom over for ét gammelt problem: olieprisen. [3]
Olie, underskud og dyr omstilling
Selv med højere oliepriser i perioder har økonomer og ratingbureauer peget på, at Vision 2030 i de kommende år lægger pres på både statsfinanserne og betalingsbalancen. Diversificeringen kan styrke økonomien på længere sigt, men i den nuværende fase er modellen dyr. [5]
Saudi-Arabien har samtidig forsøgt at gøre økonomien mindre sårbar gennem reformer, blandt andet højere ikke-olierelaterede indtægter og en mere aktiv privat sektor. Forskning i landets offentlige finanser peger på, at perioden efter 2016 markerede et skifte, hvor indtægter uden for olie fik større betydning for den langsigtede finansielle holdbarhed. Men den samme forskning viser også, at budgetbalancen fortsat reagerer hurtigt på udsving i indtægter og offentlige udgifter. [5] [6]
Blik fremad
Det afgørende spørgsmål er ikke længere, om Saudi-Arabien kan bygge stort. Det har landet allerede bevist. Spørgsmålet er, hvilke projekter der faktisk kan betale sig, og hvor hurtigt. Vision 2030 er ikke forsvundet, men den er på vej fra futuristisk reklame til hårdere økonomisk prioritering. Det gør planen mindre spektakulær, men også mere virkelig. [1]
Nævnte virksomheder
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Saudi-Arabien skærer i Vision 2030 og NEOM-planer” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10