I Danmark viser en ny DTU-undersøgelse, at stormfloderne medfører store boligudgifter og psykiske følger for boligejere. Undersøgelsen peger på både sommerhuse og helårsboliger som særligt udsatte, og Konservatives klimaordfører kræver handling.
Indledende signal
Hændelse 16. maj 13.59
58
Stormflodenes pris for boligejere i Danmark: Nye tal viser store regninger og psykiske følger
Under udvikling·16. maj 14.10
Stormfloder giver også psykiske ar
Se lignende på Google
Podcast
0:00
1:18
Del artikel
Del denne artikel
Den økonomiske regning efter stormfloder er allerede veldokumenteret. Det nye er, at forskere nu peger på en anden og langt mindre synlig konsekvens: Den psykiske belastning hos de mennesker, der bliver ramt igen og igen. [1]
En ny undersøgelse fra DTU viser, at oversvømmelser ikke kun ødelægger bygninger og indbo, men også skaber langvarig utryghed, stress og oplevelsen af at stå alene med problemet. Det billede genkender Henrik Tranum fra Odder straks. Han har oplevet, at både familiens sommerhus og helårsbolig blev ramt, og hans konklusion er skarp: Staten burde have været mere til stede, både økonomisk og praktisk. [1]
Odder i Jylland, Danmark – stedet nævnt i artiklen som hjemsted for en person, der beskriver gentagne stormflodsskader og den psykiske belastning.
MapsAnnonce
Gentagne skader sætter sig i hverdagen
Hvor den tidligere debat især har handlet om erstatning, selvrisiko og klimasikring, peger forskningen på, at belastningen fortsætter længe efter, at vandet er væk. For mange ramte handler det om søvnløse nætter ved varsler om storm, konstant overvågning af vejrudsigter og en hverdag, hvor hjemmet ikke længere føles trygt. [1]
Det er en væsentlig pointe i et land, hvor stormflodsordningen i høj grad er bygget op omkring materielle skader. Systemet kan taksere ødelagte gulve og vægge, men det er langt sværere at håndtere den usikkerhed, der følger med, når samme adresse igen bliver en risikoadresse. [2]
Relateret artikel:
Oversvømmelser gør kystboliger markant dyrere
Et hul i klimapolitikken
Danmark ved allerede, at stigende havniveau, kraftigere nedbør og hyppigere ekstreme hændelser vil øge presset på kystområder og lavtliggende bydele. Kommuner arbejder med diger, sluser og lokale klimatilpasningsplaner, men indsatsen er ujævn, og ansvaret er spredt mellem boligejere, kommuner og stat. [3]
Netop den fragmentering ser ud til at forværre belastningen. Når borgerne selv skal navigere mellem forsikring, Stormråd, kommune og håndværkere, bliver skaden ikke kun fysisk. Den bliver administrativ og mental.
Blik fremad
Hvis klimaskader fremover skal håndteres mere realistisk, er det ikke nok at måle i mursten og kroner. Den nye vinkel er enkel, men politisk tung: Klimatilpasning handler også om menneskers mentale modstandskraft. Ellers risikerer Danmark at reparere huse, mens tilliden til, at nogen faktisk har styr på næste storm, fortsætter med at erodere.
Følg opslaget på sociale medier
Diskuter “Stormfloder giver også psykiske ar, viser DTU” med andre læsere på sociale medier og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag på Threadseller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.