Trump fjerner whisky told under britisk statsbesøg

USA i whisky-toldenes kontekst: et centralt marked og fokus for den symbolpolitiske handling omkring Scotch whisky.

Maps

En told med en helt anden oprindelse

I 2019 fik USA grønt lys til at svare igen på europæisk støtte til Airbus. Resultatet blev told på en række varer fra især Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Spanien. Blandt de mest synlige produkter var single malt Scotch whisky, som blev ramt af en amerikansk told på 25 procent.^[2]

For skotske producenter var det en hård og temmelig absurd konsekvens. Destillerier, eksportører og distributører blev ramt af en konflikt, de ikke havde nogen reel rolle i. Branchen anslog allerede i de første år, at eksporttabene til USA løb op i omkring 500 millioner pund.^[3]

Whisky blev en nem brik i en større magtkamp

Skotland (UK) som hjemland for Scotch whisky og nøgleaktør i handelskonflikten mellem USA og Europa.

Maps

Det er netop derfor, Trumps nye udmelding er mere interessant, end den først ser ud. Whisky har længe været en oplagt vare at bruge politisk: kendt, symboltung og relativt nem at ramme uden at skabe samme chok som told på strategiske industriprodukter.

USA valgte dengang bevidst produkter, der kunne lægge pres på europæiske regeringer gennem regionale erhverv og stærke nationale symboler. Scotch passede perfekt. Det samme gjorde andre fødevarer og luksusvarer.

At tolden nu fjernes "til ære for" det britiske statsbesøg viser samtidig, hvor personligt og situationsstyret handelspolitikken igen er blevet under Trump.^[1] Der er ikke tale om en stor, ny regelbaseret handelsaftale. Der er tale om en topstyret indrømmelse med stærk symbolværdi.

Status har været skiftende siden 2021

Men rammen har længe været skrøbelig. Suspension er ikke det samme som permanent afskaffelse. Og under Trump i 2026 er usikkerheden vendt tilbage som grundvilkår i handelspolitikken, også over for allierede.

Derfor betyder det noget for Skotland

Små og mellemstore destillerier bliver typisk ramt hårdest, fordi de har mindre finansiel buffer og mindre forhandlingsmagt over for amerikanske importører. Store koncerner kan absorbere chok bedre. Derfor er told også med til at skævvride markedet internt i branchen.

Hvis tolden nu fjernes fuldt ud, vil det ikke automatisk give et boom fra dag ét. Noget af skaden er allerede sket, og mange amerikanske købere har i årevis levet med usikkerhed som normaltilstand. Men lavere importomkostninger kan hurtigt forbedre konkurrenceevnen for skotske og irske producenter og i sidste ende også presse priserne ned for amerikanske forbrugere.^[4]

En gave til London, men ikke nødvendigvis en varig løsning

Der er også en politisk pointe i timingen. Trump har de seneste uger både truet europæiske allierede på sikkerhed og handel. Tiderne.dk har allerede beskrevet presset mod Tyskland og nye toldvarsler mod EU. I det billede ligner whiskybeslutningen mindre en generel afspænding og mere en målrettet venlighed over for London.

Det passer med den måde, Trump ofte arbejder på: alliancer og handel behandles som personlige relationer og transaktioner, ikke som stabile institutionelle rammer. Det gør gevinsten for Storbritannien reel her og nu, men også usikker på længere sigt.

Hvis toldfritagelsen ikke forankres i en bredere aftale mellem USA og Storbritannien, kan den i princippet ændres igen hurtigt. Det er den centrale risiko ved at hægte for meget på et statsbesøg eller en enkelt diplomatisk scene.

Blik fremad

Det, der blev solgt som en høflig gestus under et statsbesøg, er i virkeligheden endnu et bevis på, hvor let handelspolitik kan blive løsrevet fra faste regler og gjort til personlig magtudøvelse. Scotch whisky slap først ind i konflikten som et tilfældigt offer for Airbus-Boeing-striden. Nu slipper den måske ud igen, ikke fordi stridens logik er endeligt løst, men fordi et statsbesøg gav Trump en anledning.

Det er godt nyt for destillerierne. Men det er ikke det samme som stabilitet.