SF tøver nu om at genindføre Store Bededag

Fra hårdt krav til blød formulering

Da debatten om Store Bededag eksploderede i 2023, placerede SF sig blandt de mest markante kritikere af afskaffelsen. Partiet talte om et indgreb, der blev trukket ned over hovedet på danskerne, og om en regering, der underminerede tilliden ved at fjerne en helligdag uden reel opbakning i befolkningen.

Haderslev Stift i Haderslev, Sønderjylland – nævnt som del af debatten om Store Bededag (kirkelige miljøer).

Maps

Kritikken ramte et følsomt punkt. Over 450.000 underskrifter blev samlet ind for at bevare dagen, og modstanden kom ikke kun fra oppositionen, men også fra fagbevægelsen og kirkelige miljøer. Store Bededag var blevet mere end et spørgsmål om kalenderen. Den blev et billede på topstyring. ^{[1] [2]}

Derfor var Pia Olsen Dyhrs krav bemærkelsesværdigt klart: En ny rød regering skulle hurtigt rulle beslutningen tilbage. Når SF nu undviger et klart ja til, om partiet vil gøre genindførelsen til et egentligt ultimativt krav, ændrer det balancen. Det tyder på, at partiet allerede prioriterer forhandlingsrum over maksimal konfrontation med Socialdemokratiet.

Problemet er ikke symbolikken, men prisen

Forklaringen er ret enkel. Store Bededag er politisk populær i store dele af oppositionens vælgerbase, men økonomisk besværlig.

Finansministeriet i København – central myndighed for vurderingen af omkostninger ved genindførelse af Store Bededag.

Maps

Da SVM-regeringen afskaffede helligdagen, var argumentet, at én ekstra arbejdsdag ville øge arbejdsudbuddet og styrke de offentlige finanser. Finansministeriets vurdering lød dengang på en forbedring af den offentlige saldo på omkring 3 milliarder kroner årligt og en beskæftigelseseffekt svarende til cirka 8.500 fuldtidspersoner. Samtidig regnede ministeriet med merudgifter til blandt andet dagtilbud, SFO og sygedagpenge, men samlet set stadig en klar gevinst for statskassen. ^{[3] [4]}

Det gør sagen vanskelig for SF, især hvis partiet samtidig vil bruge penge på velfærd, klima og sociale indsatser.

Juridisk er det muligt, men ikke gratis

Men en genindførelse vil kræve mere end en symbolsk afstemning.

Det skal en ny lov ændre

En ny regering skal først fremsætte og få vedtaget et lovforslag, der igen gør Store Bededag til helligdag. Derefter vil der være behov for at justere de regler og administrative praksisser, der siden er blevet indrettet på, at dagen er en almindelig arbejdsdag.

Det gælder blandt andet forhold omkring løn, arbejdstid og ferieafvikling. På dele af arbejdsmarkedet vil betalt frihed følge direkte af lov og kalenderstatus. Andre steder vil spørgsmålet skulle afspejles i overenskomster og lokale aftaler, især hvis der er opstået tilpasninger efter afskaffelsen. ^{[8] [9]}

Overenskomsterne kan blive næste kampplads

Her ligger et overset problem. Selve helligdagen kan genskabes ved lov, men den konkrete håndtering af arbejdstid og betaling er ikke ens på tværs af arbejdsmarkedet. Hvis en genindførelse sker midt i en overenskomstperiode eller uden klare overgangsordninger, kan arbejdsgivere og lønmodtagere havne i nye konflikter om, hvem der betaler regningen, og hvordan arbejdstiden skal justeres.

For små virksomheder er spørgsmålet mere konkret end ideologisk. En ekstra betalt fridag betyder højere lønomkostninger eller lavere produktion den pågældende dag. For detailhandel, service og mindre erhvervsdrivende kan det mærkes direkte, især hvis de ikke uden videre kan flytte omsætning til andre dage.

SF's reelle dilemma er større end bededagen

Det er her, sagen bliver interessant i regeringspolitisk forstand. SF kan godt mene, at Store Bededag bør tilbage. Men hvis partiet samtidig vil fremstå regeringsdueligt, kan det være svært at bruge et økonomisk dyrt symbolkrav som ultimativ test på et nyt samarbejde med Socialdemokratiet og De Radikale.

Og netop De Radikale er en væsentlig del af ligningen. Partiet var med i flertallet, der afskaffede Store Bededag i 2023. Hvis en ny regering eller et nyt parlamentarisk grundlag skal bygges med radikal deltagelse eller støtte, bliver en sikker genindførelse straks langt mere kompliceret.

Dermed står SF med et klassisk problem: Partiet har vundet politisk på at kritisere beslutningen, men risikerer at tabe troværdighed, hvis kravet smuldrer, når magten kommer tæt på.

Hvorfor det betyder noget

Hvis SF ender med at nedtone løftet, vil modstanderne kalde det et skoleeksempel på, hvordan principper bliver til forhandlingschips. Hvis partiet derimod fastholder kravet, skal det pege på, hvordan regningen betales.

Det er præcis derfor, sagen ikke forsvinder. Den handler ikke længere kun om hveder, kirketid og en forlænget forårsweekend. Den handler om, hvad politisk troværdighed koster, når nogen faktisk skal skrive regeringsgrundlaget.