Trump varsler nye soldaterudtræk fra Tyskland

Det, Trump truer med nu

Kort over vigtige amerikanske baser i Tyskland nævnt i artiklen (Stuttgart, Ramstein og Landstuhl).

Maps

Historien gør truslen tungere

Det afgørende perspektiv er, at USA allerede har reduceret massivt i Tyskland gennem årtier. Ved afslutningen på den kolde krig stod omkring 250.000 amerikanske soldater i Vesttyskland. Siden 1990'erne er tilstedeværelsen blevet skåret ned i bølger, drevet af fredsdividenden efter Sovjetunionens sammenbrud, baseomlægninger, Irak- og Afghanistan-krigene og senere et skifte mod færre permanente styrker og flere rotationer. ^[3]

I begyndelsen af 2000'erne var den samlede permanente amerikanske tilstedeværelse i Europa nede omkring 112.000. Tyskland forblev den vigtigste platform, men langt mindre end før. Derfor er de tilbageværende baser i dag ikke restlager. De er de funktioner, USA og NATO stadig vurderer som mest værdifulde. ^[2]

Det gør en ny reduktion mere følsom, end rå tal antyder. Der er mindre overflødigt at skære væk.

Mere end en gentagelse af 2020

Trump forsøgte også i 2020 at presse en større omlægning igennem med planer om at flytte omkring 12.000 soldater ud af Tyskland. Dengang mødte planen modstand både i Tyskland og i Washington og blev senere rullet tilbage. ^[4]

Tyskland betaler også prisen lokalt

I de tyske værtsregioner er spørgsmålet ikke kun strategisk. Amerikanske baser er store økonomiske motorer. Rheinland-Pfalz og Bayern har i årevis lobbyet hårdt imod amerikanske nedskæringer, fordi baserne skaber arbejdspladser, efterspørgsel og investeringer. ^[5]

Det var også tydeligt under 2020-planen, hvor delstater, borgmestre og erhvervsliv mobiliserede mod udsigten til tab af tropper. Den reaktion vil sandsynligvis komme igen, hvis Trump går videre. For Berlin er problemet dobbelt: man risikerer både et sikkerhedspolitisk tab og et regionaløkonomisk slag.

Hvad det siger om NATO

En større nedtrækning vil ikke i sig selv vælte NATO. Men den kan svække noget, der er næsten lige så vigtigt, nemlig forudsigeligheden.

Europæiske regeringer er allerede blevet vant til Trumps trusler. Men gentagelsen gør ikke problemet mindre. Tværtimod. Når usikkerhed bliver normaltilstand, må Europa planlægge ud fra, at USA's tilstedeværelse kan ændres hurtigere og mere politisk, end NATO helst vil indrømme. ^[6]

Blik fremad

Det åbne spørgsmål er ikke kun, om flere soldater trækkes hjem. Det er, om USA samtidig flytter kapacitet til andre europæiske lande, eller om man reelt reducerer den samlede vægt i Europa.

Det er en vigtig forskel. Soldater kan flyttes til Polen eller Rumænien. Men Tysklands rolle som logistisk maskinrum, kommandocenter og transitland kan ikke bare kopieres andetsteds fra den ene dag til den anden.

Derfor er Trumps seneste melding større end endnu en konflikt med Berlin. Den viser, at Europas sikkerhed stadig hviler på en amerikansk struktur, som er stærk, men mindre stabil politisk, end mange allierede havde håbet.