afskrækkelse - Ordbog

Afskrækkelse er en strategi, hvor en stat, alliance eller myndighed forsøger at forhindre en modpart i at handle aggressivt ved at gøre omkostningerne for høje. Tanken er ikke først og fremmest at bruge magt, men at overbevise modparten om, at et angreb, pres eller anden fjendtlig handling vil blive mødt af konsekvenser, som ikke kan betale sig.

Hvad betyder afskrækkelse?

I sikkerheds- og forsvarspolitik bygger afskrækkelse på troværdighed. Det er ikke nok at true med et modsvar, modparten skal også tro på, at man både kan og vil gennemføre det. Derfor handler afskrækkelse om militære kapaciteter, beredskab, alliancer og politiske signaler. NATO taler for eksempel ofte om afskrækkelse som en kombination af forsvarsevne og vilje til at beskytte medlemslandene.

Afskrækkelse kan være direkte, hvor et land forsøger at forhindre et angreb mod sig selv, eller udvidet, hvor et land eller en alliance beskytter andre. Den kan også gælde mere end klassiske militære angreb. I dag bruges begrebet også om cyberangreb, sabotage, desinformation og andre hybride trusler, hvor målet er at få en modstander til at holde igen.

Hvordan virker det i praksis?

Afskrækkelse virker bedst, når regler, grænser og mulige reaktioner er tydelige. Hvis en modpart ved, at et angreb vil udløse sanktioner, militært modsvar eller politisk isolation, kan det få vedkommende til at afstå. Et konkret eksempel er militære øvelser, styrket luftovervågning eller udstationering af soldater i udsatte områder. Det sender et signal om beredskab og sammenhold.

Begrebet bruges også uden for forsvarspolitik. I strafferetten kan afskrækkelse beskrive ideen om, at truslen om straf skal få mennesker til at lade være med at begå lovbrud.

Hvorfor er afskrækkelse vigtigt?

Afskrækkelse er centralt i en tid med krig i Europa, stormagtsrivalisering og voksende hybride trusler. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det forklarer, hvorfor lande opruster, samarbejder tættere og forsøger at forebygge konflikter, før de bryder ud.