I Ukraine siger præsident Zelenskyj, at russiske angreb fortsætter trods den annoncerede våbenhvile. Konflikten fortsætter langs frontlinjen og får internationale reaktioner til at stige.
Indledende signal
Hændelse 8. maj 05.23
58
Zelenskyj: Nye angreb trods russisk våbenhvile
Under udvikling·8. maj 05.28
Zelenskyj: Angreb fortsætter trods våbenhvile
Se lignende artikler på Google
Del artikel
Del denne artikel
Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj siger, at russiske angreb fortsætter, selv om Moskvas annoncerede tre dages våbenhvile nu formelt er trådt i kraft. Det bekræfter først og fremmest, at den russiske pause omkring 9. maj foreløbig fungerer dårligere som våbenhvile end som politisk signal. [1]
Vil du læse artikler uden reklamer?
Tilmeld dig gratis og få uendelig adgang til alle artikler.
Det nye i udviklingen
Vi har allerede beskrevet, hvordan den russiske 8. og 9. maj-pause manglede næsten alt det, der gør en våbenhvile troværdig: fælles aftaletekst, neutral overvågning og enighed om håndhævelse. Det nye er, at Zelenskyj nu direkte melder om fortsatte angreb efter ikrafttrædelsen.
Relateret artikel:
Våbenhvilen brød sammen få timer efter start
Ifølge officielle russiske udmeldinger begyndte pausen ved midnat lokal tid og skulle vare til og med lørdag i forbindelse med sejrsdagsfejringen i Moskva. Men Ukraine havde ikke accepteret konstruktionen. Zelenskyj kaldte den på forhånd et manipulationsforsøg og fastholdt i stedet kravet om en længere pause på 30 dage. [1]
Det er en vigtig forskel. Når den ene part annoncerer en tidsafgrænset pause af egne grunde, og den anden part ikke anerkender rammen, er risikoen for øjeblikkeligt sammenbrud næsten indbygget.
Ingen uafhængig dommer på jorden
Et centralt problem er, at der ikke findes en robust international monitoreringsmekanisme, som hurtigt og troværdigt kan fastslå, hvad der faktisk sker langs fronten og i baglandet.
Tidligere havde OSCE en langt stærkere rolle i det østlige Ukraine med patruljer, kameraer og sensorer. Den struktur findes ikke længere i en form, der kan fungere som fælles referencepunkt i realtid. FN har dokumenteret konsekvenserne for civile og menneskerettigheder, men fungerer ikke som løbende våbenhvilekontrol på slagmarken. Derfor bliver de første timer efter en våbenhvile typisk fyldt af modstående påstande, ikke verificerede fakta. [2]
Det er præcis det mønster, der nu gentager sig.
Civile betaler, når pauserne kun findes på papiret
Den praktiske betydning rækker langt ud over diplomatisk spin. Hvis en pause skal gøre en forskel, skal den give plads til evakueringer, reparation af elnet, adgang for redningsfolk og levering af medicin og nødhjælp. Det kræver, at folk tør bevæge sig.
Det er svært i en situation, hvor humanitære overvågere allerede har beskrevet en markant forværring. FN's menneskerettighedsmonitor i Ukraine vurderede tidligere i år, at civile tab i 2025 lå 31 procent over niveauet i 2024 og 70 procent over 2023. Siden den fulde invasion er over 15.000 mennesker blevet dræbt og mere end 41.000 såret. Samtidig lever millioner med stærkt begrænset adgang til strøm, varme og stabil infrastruktur. [2] [3] [4]
Når angreb fortsætter ind i en erklæret våbenhvile, undergraver det ikke kun troen på denne pause. Det svækker også enhver forventning om, at symbolske korte stop kan bruges til at lette presset på civile.
Timingen peger på Kremls prioritet
Den russiske pause er knyttet til 9. maj, den mest symbolske dato i den russiske statskalender. Det gør motivet svært at overse. For Kreml handler våbenhvilen ikke kun om krigen, men også om at sikre ro omkring en hjemlig magtdemonstration.
Det er også derfor, Kyiv læser udmeldingen som selektiv. Hvis våbnene kun skal tie længe nok til, at paraden kan gennemføres, men ikke længe nok til at skabe reel sikkerhed for civile, bliver ordet våbenhvile politisk tyndt.
Bundlinjen
Zelenskyjs melding ændrer ikke det grundlæggende billede, men den skærper det: Moskvas annoncerede pause ser allerede ud til at lide af det samme problem som mange tidligere russiske våbenhviler i Ukraine. Den mangler fælles vilkår, troværdig kontrol og synlig effekt på jorden.
Så længe det er tilfældet, er spørgsmålet ikke, hvad våbenhvilen hedder. Det er, om mennesker i Ukraine faktisk mærker, at beskydningen stopper. Indtil videre tyder meget på, at svaret er nej.
Nævnte personer
Snak om artiklen med andre
Diskuter “Zelenskyj: Angreb fortsætter trods russisk pause” med andre på Threads og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.
Deltag i diskussionen påeller
Læserens bedømmelse af artiklen
Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.
Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi revidere den og hurtigst muligt udgive en ny version.
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10