ABS står for asset-backed securities, på dansk ofte kaldet aktivbaserede værdipapirer. Det er finansielle produkter, hvor betalingerne til investorer kommer fra en samlet pulje af aktiver, typisk lån, leasingaftaler eller kreditkortgæld. I stedet for at være knyttet til én enkelt obligation bygger ABS altså på mange underliggende betalinger fra husholdninger eller virksomheder.
Hvad er ABS?
Når en bank eller anden långiver har udstedt mange lån, kan den samle dem i en portefølje og bruge dem som grundlag for at udstede værdipapirer. Investorer, der køber disse værdipapirer, får afkast i takt med, at de bagvedliggende lån bliver betalt tilbage. Derfor afhænger værdien af ABS i høj grad af kvaliteten af de aktiver, der ligger bag.
ABS kan være baseret på for eksempel billån, studielån, forbrugslån, leasingkontrakter eller tilgodehavender fra kreditkort. Ideen er, at mange små betalinger samles og omdannes til et investeringsprodukt, som kan handles på finansmarkederne.
Hvordan fungerer det i praksis?
En central pointe ved ABS er, at risikoen bliver fordelt på mange låntagere. Hvis enkelte ikke betaler, betyder det ikke nødvendigvis, at hele investeringen mister sin værdi. Samtidig gør konstruktionen det muligt for banker at frigøre kapital og udstede nye lån.
Men ABS kan også være komplekse. Det kræver indsigt at vurdere, hvor sikre de underliggende aktiver er, og hvordan betalingerne er struktureret. Finanskrisen viste, at værdipapirer baseret på gæld kan skabe store problemer, hvis risikoen undervurderes eller skjules i komplicerede produkter.