Angiografi er en billeddiagnostisk undersøgelse, hvor læger bruger røntgen og kontrastmiddel til at se blodkarrenes inderside. Formålet er at vurdere, hvordan blodet strømmer gennem kroppens kar, og om der er forsnævringer, blodpropper, udposninger eller andre forandringer. De billeder, der dannes, kaldes angiogrammer.
Hvordan foregår en angiografi?
Ved en angiografi føres et tyndt kateter ofte ind i et blodkar, typisk gennem lysken eller håndleddet. Herefter sprøjtes kontrastmiddel ind, så blodkarrene bliver synlige på røntgenbillederne. Almindelige røntgenbilleder viser nemlig ikke blodkar tydeligt uden hjælp fra kontrast. Undersøgelsen kan bruges til at se kar i blandt andet hjertet, hjernen, benene og nyrerne.
Angiografi bruges især, når læger har mistanke om kredsløbsproblemer. Det kan for eksempel være ved brystsmerter, tegn på nedsat blodforsyning til hjertet eller mistanke om en blodprop. I nogle tilfælde er angiografi ikke kun diagnostisk, men også første skridt i behandling. Hvis lægen finder en forsnævring, kan man nogle gange udvide karet med en ballon eller indsætte en stent i samme forløb.
Hvad kan undersøgelsen vise?
Angiografi kan afsløre, om et blodkar er helt eller delvist blokeret, om karvæggen er ændret, eller om der er unormale forbindelser mellem blodkar. Undersøgelsen er derfor vigtig i vurderingen af sygdomme som åreforkalkning, aneurismer og visse former for indre blødning.
Der findes også beslægtede metoder, som CT-angiografi og MR-angiografi, hvor man bruger henholdsvis CT- eller MR-scanning til at fremstille blodkarrene. Valget afhænger af, hvad lægerne vil undersøge, og hvor hurtigt der er brug for svar.
Derfor er angiografi vigtig
Angiografi spiller en central rolle i moderne medicin, fordi den kan give et præcist billede af kredsløbet og hjælpe med hurtig diagnose og behandling. I aktuelle nyheder om hjerte-kar-sygdomme, akut behandling og hospitalsvæsen er begrebet derfor ofte relevant at forstå.