MR-scanning, også kaldet magnetresonansscanning, er en undersøgelse, der laver detaljerede billeder af kroppens indre uden brug af røntgenstråler. Teknikken bruger et stærkt magnetfelt, radiobølger og computerbehandling til at vise organer, muskler, led, nerver og andet blødt væv meget præcist. Derfor bruges MR-scanning ofte, når læger skal finde årsagen til symptomer eller vurdere en skade eller sygdom nærmere.
Hvordan virker MR-scanning?
Under en MR-scanning ligger patienten typisk på et leje, som køres ind i scanneren. Magnetfeltet påvirker kroppens hydrogenatomer, og radiobølger får dem til at afgive signaler, som computeren omdanner til billeder. Resultatet er tværsnit og detaljerede visninger af kroppens strukturer.
Metoden er især god til at undersøge hjernen, rygsøjlen, knæ, skuldre og indre organer. Hvis en person for eksempel har vedvarende hovedpine, mistanke om diskusprolaps eller en sportsskade i knæet, kan en MR-scanning hjælpe lægen med at se, om der er betændelse, vævsskade eller andre forandringer. I nogle tilfælde gives kontraststof for at gøre bestemte områder lettere at vurdere.
Hvornår bruges den, og hvad skal man være opmærksom på?
MR-scanning bruges både til at stille diagnoser og til at følge udviklingen i en sygdom eller effekten af en behandling. Den kan blandt andet indgå i udredning af kræft, neurologiske sygdomme og skader på muskler og ledbånd. Sammenlignet med CT-scanning er MR ofte bedre til blødt væv, mens CT i andre tilfælde er hurtigere eller mere velegnet.