En anglikansk kirke er et kristent kirkesamfund, der hører til den anglikanske tradition, som opstod i England. Begrebet bruges både om Church of England, den nationale kirke i England, og om de mange kirker verden over, der er en del af det anglikanske fællesskab. Anglikanismen regnes normalt for en protestantisk tradition, men den rummer også mange elementer, som minder om katolsk og oldkirkelig kristendom.
Historisk baggrund
Den anglikanske tradition har dybe rødder i den tidlige kristendom i England, men fik sin særlige form under reformationen i 1500-tallet. Et afgørende brud kom, da kong Henrik 8. gjorde den engelske kirke uafhængig af paven i Rom. Dermed opstod Church of England som en selvstændig kirke, med monarken som formelt overhoved.
Siden udviklede traditionen sig til et bredere internationalt fællesskab, den anglikanske kommunion. Her er nationale og regionale kirker selvstyrende, men de er knyttet sammen gennem fælles historie, gudstjenesteliv og teologiske traditioner. Det betyder, at en anglikansk kirke i for eksempel England, Nigeria eller Canada kan ligne hinanden på nogle punkter, men også være forskellige i praksis og holdninger.
Tro, gudstjeneste og særpræg
Anglikanske kirker er kendt for at lægge vægt på både Bibelen, kirkens tradition og fornuften i troslivet. Gudstjenesterne kan være meget højkirkelige med liturgi, præsteklæder og faste ritualer, eller mere enkle og evangelisk prægede. Netop denne bredde er et af anglikanismens kendetegn.
I mange lande spiller anglikanske kirker en synlig rolle i samfundsdebatten, for eksempel om etik, køn, social retfærdighed og forholdet mellem religion og stat. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder, både når der rapporteres om kirkelige stridsspørgsmål, kongehuse, internationale relationer og religionens plads i det offentlige rum.