En ankerplads er et område på havet, i en bugt eller nær en havn, hvor et fartøj kan ligge for anker. Ordet bruges om steder, der egner sig til opankring, typisk fordi vanddybden, bundforholdene og læforholdene gør det sikkert for skibe at blive liggende uden at være fortøjet til kaj.
Hvad en ankerplads er
En ankerplads er ikke nødvendigvis en havn. Et skib kan godt ligge sikkert for anker et stykke fra land, hvis området er beskyttet mod stærk vind, bølger og strøm. For kaptajnen handler valget af ankerplads blandt andet om, hvor godt ankeret kan få fat i havbunden, og om der er plads nok til, at skibet kan svinge rundt med vind og tidevand.
I søfarten bruges begrebet både om formelle, udpegede områder og om mere generelle steder, hvor skibe traditionelt eller praktisk ankrer op. En ankerplads kan derfor være en vigtig del af infrastrukturen til søs, selv om den ikke altid er synlig på samme måde som en kaj eller en terminal.
Brug i praksis
Ankerpladser bruges, når skibe venter på at komme i havn, afventer losning eller lastning, eller søger et midlertidigt sikkert ophold. Det kan også være relevant for militære fartøjer, fiskeskibe og mindre både. I nogle fjorde og kystområder har ankerpladser historisk haft stor strategisk betydning, fordi de gav ly for vejret og mulighed for forsyning.
For myndigheder og havnemyndigheder er ankerpladser også et spørgsmål om sikkerhed og regulering. Der kan være regler for, hvor længe et skib må ligge for anker, hvilke fartøjer der må bruge området, og hvordan man undgår at genere sejlads, natur eller undervandskabler.