Arbejdskamp er en konflikt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere om arbejdsforhold, typisk løn, arbejdstid eller andre ansættelsesvilkår. Begrebet dækker situationer, hvor forhandlinger bryder sammen, og parterne tager mere vidtgående midler i brug for at lægge pres på hinanden. Det kan for eksempel være strejke fra medarbejdernes side eller lockout fra arbejdsgivernes side.
Hvad dækker arbejdskamp over?
På det danske arbejdsmarked opstår en arbejdskamp som regel i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Hvis fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer ikke kan blive enige, kan konflikten udvikle sig til en egentlig arbejdskamp. En strejke betyder, at medarbejdere nedlægger arbejdet, mens en lockout betyder, at arbejdsgiveren udelukker ansatte fra at arbejde.
Arbejdskamp kan også omfatte andre former for konflikt, som blokader, sympatikonflikter eller arbejdsnedlæggelser. Formålet er at presse modparten til at acceptere krav eller indgå et kompromis. I Danmark er arbejdskamp tæt knyttet til den såkaldte danske model, hvor arbejdsmarkedets parter i høj grad selv forhandler regler og vilkår uden direkte politisk indblanding.
Hvorfor opstår det, og hvad betyder det?
For samfundet kan en arbejdskamp få store konsekvenser. Hvis den rammer transport, sundhed, undervisning eller andre centrale områder, kan borgere hurtigt mærke følgerne i hverdagen. Derfor fylder arbejdskampe ofte meget i nyhederne og den politiske debat. Begrebet er vigtigt at forstå, fordi det siger noget om forholdet mellem arbejde, rettigheder og økonomi i aktuelle samfundsforhold.