Bank Secrecy Act, ofte forkortet BSA, er en amerikansk lovramme, der skal hjælpe myndigheder med at opdage og forhindre hvidvask, skatteunddragelse og anden finansiel kriminalitet. Loven blev vedtaget i 1970 og kræver, at banker og andre finansielle virksomheder gemmer bestemte oplysninger om kunders transaktioner og indberetter aktiviteter, der kan virke usædvanlige eller mistænkelige.
Hvad loven kræver
Kernen i Bank Secrecy Act er, at finansielle institutioner skal kende deres kunder, føre registre og rapportere bestemte transaktioner til myndighederne. Det kan for eksempel være store kontantbevægelser eller mønstre, der tyder på, at nogen forsøger at skjule pengenes oprindelse. I praksis hænger BSA tæt sammen med regler om anti-hvidvask, også kendt som AML, og med krav om kundekendskab, ofte kaldet KYC.
Loven gælder ikke kun traditionelle banker. Også andre aktører, som kreditforeninger, værdipapirfirmaer og visse betalingstjenester, kan være omfattet. Virksomhederne skal typisk have interne kontrolsystemer, uddanne medarbejdere og have procedurer til at opdage mistænkelig adfærd. Hvis en kunde for eksempel opdeler indbetalinger i mindre beløb for at undgå rapportering, kan det udløse en indberetning.
Hvorfor BSA er vigtig
Bank Secrecy Act spiller en central rolle i USA's arbejde mod organiseret kriminalitet, korruption, terrorfinansiering og svindel. Oplysninger fra banker og andre finansielle virksomheder kan bruges af efterforskere til at følge pengestrømme og forbinde økonomiske transaktioner med kriminelle netværk.
Loven er også vigtig uden for USA, fordi internationale banker og virksomheder ofte må tilpasse sig amerikanske krav, hvis de opererer på det amerikanske marked eller bruger dollarsystemet. Derfor dukker BSA jævnligt op i nyheder om sanktioner, hvidvaskskandaler og skærpet regulering. Begrebet betyder noget i aktuelle samfundsdebatter, fordi kampen om at stoppe ulovlige pengestrømme også handler om tillid til det finansielle system.