Biomasse er organisk materiale fra planter, dyr eller biologisk affald, som kan bruges til at producere energi. I energisammenhæng dækker begrebet typisk over træ, halm, gylle, madaffald, spildevandsslam og rester fra landbrug og skovbrug. Biomasse regnes ofte som en fornybar energikilde, fordi materialet kan gendannes over tid, men hvor bæredygtigt det er, afhænger af, hvordan det produceres og anvendes.
Hvad biomasse bruges til
Biomasse kan bruges direkte som brændsel, for eksempel når træflis eller træpiller afbrændes for at lave varme og elektricitet. Den kan også omdannes til andre energiformer, som biogas, bioethanol og biodiesel. Biogas fremstilles typisk ved, at organisk affald og gylle nedbrydes uden ilt, hvorefter gassen kan bruges til opvarmning, elproduktion eller som drivmiddel i transport.
I praksis indgår biomasse mange steder i energisystemet. Fjernvarmeanlæg kan bruge halm eller træflis, landbrug kan levere gylle til biogasanlæg, og fødevareaffald kan blive en del af energiproduktionen i stedet for blot at blive kasseret. Derfor bliver biomasse ofte fremhævet som en måde at udnytte restprodukter bedre.
Fordele og udfordringer
En vigtig fordel ved biomasse er, at den kan lagres og bruges, når der er behov for energi, i modsætning til sol og vind, som afhænger af vejret. Det gør biomasse nyttig som supplement i et energisystem med mange svingende energikilder.
Samtidig er biomasse omdiskuteret. Afbrænding udleder CO2 og kan også påvirke luftkvaliteten. Klimaeffekten afhænger blandt andet af, om biomassen stammer fra affald og rester, eller om skove fældes og arealer omlægges for at dyrke energiafgrøder. Derfor handler debatten ikke kun om, hvorvidt biomasse er fornybar, men også om natur, arealforbrug og reelle klimafordele.
Biomasse er vigtig i den aktuelle nyhedsdækning, fordi den spiller en central rolle i diskussioner om grøn omstilling, energisikkerhed og balancen mellem klimaindsats og hensyn til naturen.