PolitikReligionNationalt

Forsker afviser kirkens særrolle i demokratiet

Skrevet afJOJonathan Stoker
Gennemgået af
Tiderne Indsigt
Udgivet den10. juli 2026
Læsningstid2 minutter
Google Se lignende artikler på Google
Ida Auken debates a male scholar across a timeline filled with ballots, constitutional symbols, and women suffrage figures, with a church in the background. (AI-genereret illustration)

Del artikel

Frederik Stjernfelts kritik af kirkeminister Ida Aukens historiske argumenter peger på, at de største demokratiske udvidelser i Danmark kom efter 1903 og ifølge tidslinjen blev drevet af politiske reformer, sociale bevægelser og grundlovsændringer frem for en dokumenteret særskilt rolle for Folkekirken.

Vil du læse artikler uden reklamer?

Tilmeld dig gratis og deltag i diskussionerne på tværs af artikler.

Tidslinjen svækker den enkle fortælling

Kvinders politiske rettigheder blev udvidet trin for trin. De fik stemmeret til kommunalvalg i 1908 og til folketingsvalg med grundlovsændringen i 1915. Før det var stemmeretten begrænset, blandt andet til selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand, mens flere grupper fortsat stod uden for. [1]
Faktalink peger på, at udvidelsen af stemmeretten skete i samspil mellem politiske og økonomiske kræfter og med støtte fra blandt andre fagbevægelsen og arbejderbevægelsen. Demokratiets gennembrud placeres dermed i brede samfundskampe snarere end i en entydig kirkelig udviklingslinje.
1903 står i den sammenhæng som en snævrere milepæl end de reformer, der senere gav kvinder og andre grupper adgang til de centrale demokratiske institutioner. Menighedsrådsvalg var en kirkelig valgform, mens kommunale valg og folketingsvalg handlede om den egentlige politiske magt.

Grundloven bandt kirke og stat sammen

Grundloven viser samtidig, at forholdet mellem kirke og demokrati i Danmark ikke kan skilles fra staten.

“§ 4. Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.”

Udsagn fra Grundloven § 4 fundet på
folkekirken.dk
Bestemmelsen fastslår kirkens forfatningsmæssige placering, men ikke i sig selv, at kirken drev demokratiseringen frem. Den beskriver en institution, der er tæt knyttet til staten gennem lovgivning, finansiering og administration. [2]

Forskningen peger bredere

Historiske oversigter over Danmarks demokratisering beskriver normalt hovedforløbet fra Grundloven i 1849 til reformperioden omkring 1900 til 1925. Her fremhæves udbygningen af parlamentarisme, valgret og repræsentation. Folkekirkens rolle i 1903 eller i selve grundlovsudviklingen står ikke som et hovedspor i de fremstillinger.
Når debatten holdes op mod historisk dokumentation, står de konkrete milepæle som politiske beslutninger: 1849, 1908 og 1915. Det var her, demokratiet blev udvidet.

Nævnte personer

Ida Auken profilbillede

Ida Auken

Emner

#Danmark#demokrati#grundloven#Ida Auken#Folkekirken#Frederik Stjernfelt#kvinders stemmeret

Følg opslaget på sociale medier

Diskuter “Kirkens rolle i demokratiet afvises af forsker” med andre læsere på sociale medier og følg os for at få flere nyheder døgnet rundt.

Deltag på Threads
eller
Bluesky

Læserens bedømmelse af artiklen

Dine bedømmelser hjælper os med at forbedre kvaliteten af både nuværende og fremtidige artikler. Vi bruger både ratings og kommentarer til at forbedre fremtidige artikler og til at revidere artikler, der ikke opfylder vores standarder.

0
Formatering0 / 10
Nøjagtighed0 / 10
Kvalitet0 / 10

Såfremt det vurderes at en artikel ikke opfylder vores standarder, vil vi til enhver tid revidere den og hurtigst muligt udgive en opdateret version.

Transparens

Fra signal til udgivelse

En komplet gennemgang af arbejdsprocessen, fra et ubetydeligt signal i rå data til et undersøgt og gennemresearchet emne med korrektur og godkendelse.

Ansvarshavende redaktør
JOJonathan Stoker
Sådan bruger vi AI