Brændstofforbrugsafgift er en afgift, der knytter sig til, hvor meget brændstof et motoriseret køretøj bruger. Grundideen er, at køretøjer med et højere forbrug typisk belaster miljø og klima mere, og derfor kan blive mødt med en højere afgift end mere brændstoføkonomiske modeller. Afgiften bruges som et økonomisk redskab til at påvirke både forbrugernes valg og bilmarkedets udvikling.
Hvad dækker afgiften over?
Brændstofforbrugsafgift kan være udformet på forskellige måder. I nogle sammenhænge hænger den sammen med køretøjets officielle kilometer pr. liter eller dets energiforbrug. I andre tilfælde indgår den som en del af den samlede beskatning af biler, hvor statens mål er at belønne lavere forbrug og gøre mindre effektive køretøjer dyrere at eje eller bruge.
For en bilejer betyder det i praksis, at bilens brændstoføkonomi ikke kun påvirker udgifterne til benzin eller diesel, men også den offentlige afgift. Det kan for eksempel gøre en forskel, om man vælger en lille pendlerbil, en stor varebil eller et køretøj med alternativ drivlinje.
Hvorfor findes den?
Formålet med brændstofforbrugsafgift er ofte dobbelt. Den skaffer indtægter til staten, men den skal også styre adfærd. Når afgifter kobles til forbrug, får både private og virksomheder et incitament til at vælge mere energieffektive køretøjer, planlægge transport bedre eller skifte til teknologi med lavere udledning.
Afgiften hænger derfor tæt sammen med debat om grøn omstilling, transportpolitik og husholdningers økonomi. Hvis reglerne ændres, kan det påvirke bilsalget, virksomheders omkostninger og borgernes daglige transportvalg. Derfor er brændstofforbrugsafgift et vigtigt begreb i aktuelle nyheder om klima, skatter og mobilitet.