Brereton-rapporten - Ordbog

Brereton-rapporten er navnet på en australsk regeringsundersøgelse af påståede krigsforbrydelser begået af australske specialstyrker under krigen i Afghanistan. Rapporten, som er opkaldt efter dommer og generalmajor Paul Brereton, undersøgte anklager om ulovlige drab på civile og fanger. Dens konklusion var, at der fandtes troværdige oplysninger om alvorlige overgreb, herunder en række drab begået af eller efter ordre fra medlemmer af de australske specialstyrker.

Hvad rapporten afdækkede

Brereton-rapporten fik stor betydning, fordi den ikke blot beskrev enkeltsager, men også pegede på mønstre i adfærd og kultur inden for dele af styrkerne. Undersøgelsen fokuserede på operationer i Afghanistan og vurderede, om soldater havde handlet i strid med krigens regler, også kaldet den humanitære folkeret. Rapporten beskrev blandt andet tilfælde, hvor personer, der ikke længere udgjorde en trussel, ifølge materialet blev dræbt ulovligt.

Et centralt spørgsmål var, om ansvaret kun lå hos de enkelte soldater, eller om ledelsen også burde have vidst, hvad der foregik. Derfor blev rapporten også vigtig i debatten om kommandoansvar, altså i hvilket omfang chefer kan holdes ansvarlige for forbrydelser begået af deres underordnede.

Hvorfor den er vigtig

Rapporten førte til krav om efterforskning, mulig retsforfølgelse og reformer i de australske forsvarsstyrker. Den blev samtidig et internationalt referencepunkt i diskussioner om specialstyrkers rolle i moderne krige, hvor operationer ofte foregår langt fra offentlighedens blik og under stort pres.

I praksis bruges Brereton-rapporten ofte som eksempel på, hvordan en stat forsøger at undersøge egne styrkers handlinger, når der opstår mistanke om krigsforbrydelser. Den er derfor vigtig i nyhedsdækningen af krig, militær etik og international ret. I aktuelle debatter minder rapporten om, at også demokratiske stater bliver målt på, om de reelt holder deres egne soldater ansvarlige.