Desinfektion er en proces, hvor man reducerer eller uskadeliggør skadelige mikroorganismer som bakterier, virus og svampe på genstande og overflader. Formålet er at mindske risikoen for smitte. I praksis bruges desinfektion typisk på ting, der ikke er levende, for eksempel dørhåndtag, køkkenborde, hospitalsudstyr eller toiletter. Det adskiller sig fra antiseptik, som anvendes på hud og levende væv.
Hvad desinfektion betyder i praksis
Desinfektion fjerner ikke nødvendigvis alle former for mikroliv. Processen er først og fremmest rettet mod sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Derfor er desinfektion noget andet end sterilisering, som er en mere omfattende proces, hvor man søger at fjerne alle mikroorganismer, også mere modstandsdygtige former som bakteriesporer.
I hverdagen er rengøring og desinfektion heller ikke det samme. Rengøring fjerner snavs, fedt og organisk materiale, mens desinfektion går efter selve mikroorganismerne. Ofte virker desinfektionsmidler bedst, når overfladen først er gjort ren. Et beskidt bord kan altså være sværere at desinficere effektivt end et rent.
Hvor og hvornår det bruges
Desinfektion spiller en vigtig rolle i sundhedsvæsenet, fødevarebranchen, institutioner og private hjem. På hospitaler bruges det for eksempel til at forhindre, at infektioner spredes mellem patienter og personale. I hjemmet kan det være relevant ved sygdom, efter håndtering af råt kød eller på fælles kontaktpunkter som lyskontakter og håndtag.
Effekten afhænger af flere forhold, blandt andet hvilket middel der bruges, hvor længe det virker på overfladen, og hvilke mikroorganismer man vil bekæmpe. Derfor er korrekt brug vigtig, hvis desinfektion skal have den ønskede effekt.