Diabetes er en kronisk sygdom, hvor niveauet af sukker, også kaldet glukose, i blodet er for højt. Glukose er kroppens vigtigste energikilde, men for at sukkeret kan komme ind i cellerne, kræver det hormonet insulin. Ved diabetes producerer kroppen enten for lidt insulin, eller også virker insulinen dårligere end normalt. Det kan over tid skade blandt andet blodkar, nyrer, øjne, nerver og hjerte.
Hvad sker der i kroppen?
Når vi spiser, bliver en del af maden omdannet til glukose. Bugspytkirtlen frigiver insulin, som hjælper glukosen ind i kroppens celler, hvor den bruges som energi. Ved diabetes bliver denne proces forstyrret. Det betyder, at sukkeret ophobes i blodet i stedet for at blive udnyttet effektivt.
De mest kendte former er type 1-diabetes, type 2-diabetes og graviditetsdiabetes. Ved type 1 angriber kroppens eget immunforsvar de celler, der producerer insulin. Ved type 2 er kroppen ofte blevet mindre følsom over for insulin, og med tiden kan insulinproduktionen også falde. Graviditetsdiabetes opstår under graviditet og kræver opfølgning, fordi den kan påvirke både mor og barn.
Symptomer, behandling og hverdagsliv
Typiske symptomer kan være øget tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn og uforklarligt vægttab. Nogle opdager dog først sygdommen ved en rutineundersøgelse. Behandlingen afhænger af typen, men kan omfatte kostændringer, motion, tabletter, insulin og løbende kontrol af blodsukker.
I praksis handler diabetes ofte om at finde en stabil hverdag, hvor mad, fysisk aktivitet og medicin spiller sammen. Mange lever et aktivt liv med sygdommen, hvis den behandles og følges tæt. Diabetes er vigtig i aktuelle samfundsdebatter, fordi sygdommen er udbredt, påvirker folkesundheden og stiller store krav til både forebyggelse og sundhedsvæsen.