Type 2-diabetes er en kronisk stofskiftesygdom, hvor kroppen ikke reagerer normalt på insulin, eller ikke danner nok insulin til at holde blodsukkeret stabilt. Insulin er et hormon, der hjælper sukker fra blodet ind i kroppens celler, hvor det bruges som energi. Når denne proces ikke fungerer godt nok, stiger mængden af sukker i blodet over tid.
Hvad sker der i kroppen?
Ved type 2-diabetes bliver kroppens celler mindre følsomme over for insulin. Det kaldes insulinresistens. I begyndelsen kan bugspytkirtlen ofte kompensere ved at producere mere insulin, men med tiden kan den få sværere ved at følge med. Resultatet er vedvarende forhøjet blodsukker, som kan skade blodkar, nerver, øjne, nyrer og hjerte.
Sygdommen udvikler sig ofte gradvist, og mange opdager den først sent. Symptomer kan være øget tørst, hyppig vandladning, træthed, sløret syn og langsom sårheling. Nogle mærker næsten ingenting, før der opstår komplikationer. Derfor spiller regelmæssige kontroller og tidlig opsporing en vigtig rolle.
Årsager, behandling og hverdagsliv
Type 2-diabetes skyldes som regel et samspil mellem arv, alder, livsstil og andre helbredsforhold. Overvægt, fysisk inaktivitet og usund kost kan øge risikoen, men sygdommen kan også ramme personer uden disse faktorer. Behandlingen handler om at sænke blodsukkeret og forebygge følgesygdomme. Det sker ofte gennem kostændringer, motion, vægttab, medicin og i nogle tilfælde insulin.
I praksis kan en person med type 2-diabetes for eksempel få hjælp til at planlægge måltider, være mere fysisk aktiv i hverdagen og følge sit blodsukker tættere sammen med lægen. Mange lever et godt og aktivt liv med sygdommen, især hvis den opdages tidligt og behandles konsekvent.