En digital identifikator er et digitalt kendetegn, som bruges til at genkende og adskille en person, en konto, en enhed eller et digitalt objekt fra andre. Det kan være alt fra et brugernavn, et kundenummer og en e-mailadresse til en IP-adresse, et enheds-id eller et unikt referencenummer. I efterforskning og datasikkerhed bruges digitale identifikatorer til at forbinde handlinger, kommunikation eller filer med en bestemt aktør eller et bestemt system.
Hvad er en digital identifikator?
En identifikator er i sig selv ikke nødvendigvis et fuldt bevis på identitet. Den fungerer først og fremmest som et spor eller et mærke, der gør det muligt at skelne én enhed fra en anden. En e-mailadresse kan for eksempel pege på en bestemt konto, men den beviser ikke alene, hvem der faktisk sad bag tastaturet. Derfor skelner man ofte mellem identifikation, altså at udpege noget eller nogen, og verifikation, altså at bekræfte at oplysningerne er korrekte.
Digitale identifikatorer kan være permanente eller midlertidige. Et DOI-nummer til en forskningsartikel er lavet til at være varigt, mens en session-id i et it-system kun eksisterer i en kort periode. I praksis sammensættes flere identifikatorer ofte for at skabe et mere præcist billede.
Brug i efterforskning og samfund
I en efterforskning kan politiet eller andre myndigheder bruge digitale identifikatorer til at kortlægge forbindelser mellem enheder, konti og hændelser. Det kan for eksempel være login-oplysninger, metadata, telefon-id eller oplysninger om, hvilken enhed der har tilgået en tjeneste. Sådanne spor kan hjælpe med at rekonstruere et hændelsesforløb, men de skal tolkes varsomt, fordi de også kan være delt, forfalsket eller misbrugt.
Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi stadig mere kommunikation, handel og kriminalitet foregår digitalt. Debatten handler ikke kun om opklaring og sikkerhed, men også om privatliv, overvågning og borgernes kontrol over egne data.