DSM-direktivet er EU's direktiv om
ophavsret i det digitale
indre marked. Formålet er at modernisere ophavsretten, så reglerne passer bedre til en digital virkelighed, hvor nyheder, musik, billeder og videoer deles på tværs af platforme og landegrænser. Direktivet er formelt kendt som direktiv 2019/790 og indeholder blandt andet regler om presseudgiveres rettigheder, platformes ansvar for brugerindhold og adgang til data til forskning og teknologiudvikling.
Hvad går direktivet ud på?
En central del af DSM-direktivet er, at det skal skabe en bedre balance mellem dem, der producerer indhold, og de digitale tjenester, der distribuerer eller viser det. For nyhedsmedier er især artikel 15 vigtig. Den giver presseudgivere en særlig rettighed i forbindelse med digital brug af deres indhold, for eksempel når søgemaskiner eller andre onlineaktører viser uddrag af artikler. Tanken er, at medier lettere skal kunne forhandle betaling eller licensaftaler.
En anden meget omtalt del er artikel 17, som handler om platformes ansvar for ophavsretligt beskyttet materiale, som brugere uploader. Her er målet at gøre store delingsplatforme mere ansvarlige, samtidig med at lovlig brug, som citat, kritik, parodi og satire, fortsat skal beskyttes.
Hvorfor er direktivet omdiskuteret?
DSM-direktivet har været genstand for stor debat i Europa. Tilhængere mener, at det styrker journalister, kunstnere og udgivere i mødet med globale techplatforme. Kritikere frygter derimod, at reglerne kan begrænse den frie deling af information eller føre til for hård automatisk
filtrering af indhold.
Derudover har implementeringen i medlemslandene været ujævn, fordi et EU-direktiv først skal omsættes til national lov. Derfor kan reglerne i praksis se lidt forskellige ud fra land til land.
Hvorfor er det vigtigt?
DSM-direktivet betyder noget for, hvordan nyheder, kultur og viden spredes og betales på nettet. Det er centralt i aktuelle diskussioner om mediernes økonomi, techplatformes magt og balancen mellem ophavsret, innovation og
ytringsfrihed.