Dyrevandring er dyrs regelmæssige bevægelse fra ét område til et andet, ofte knyttet til årstider, føde, vand, klima eller formering. Det kan være korte ture mellem lokale levesteder eller lange rejser over store afstande. Formålet er som regel at finde bedre betingelser for overlevelse, for eksempel mere mad, tryggere yngleområder eller mildere vejr.
Hvorfor dyr vandrer
Dyrevandring opstår, når ressourcer og levevilkår ændrer sig over tid. Mange fugle flyver mellem yngleområder og vinterkvarterer, fordi temperaturen og adgangen til føde skifter med årstiden. Store pattedyr som rensdyr og gnuer bevæger sig efter græs, vand og mere gunstige forhold i landskabet. Fisk som laks vandrer mellem hav og ferskvand for at gyde.
Vandring er ikke det samme som tilfældig bevægelse. Den følger ofte faste mønstre, som er udviklet gennem generationer. Nogle arter orienterer sig efter sol, stjerner, jordens magnetfelt, lugte eller landskabets former. Hos mange dyr er vandring afgørende for, at hele livscyklussen kan fungere.
Hvad påvirker dyrevandring
Derfor er begrebet aktuelt
Dyrevandring er vigtig at forstå, fordi den viser, hvor tæt dyreliv hænger sammen med klima, naturforhold og menneskers brug af landskabet. I den aktuelle debat om biodiversitet, naturbeskyttelse og klima er dyrevandring et centralt begreb, fordi mange arters overlevelse afhænger af, at de fortsat kan bevæge sig frit.