Naturforvaltning er den måde, samfundet planlægger, beskytter, plejer og genopretter natur på. Begrebet dækker både vilde naturområder, skove, søer og kyster samt grønne områder i byer og landbrugslandskaber. Formålet er at bevare biodiversitet, sikre bæredygtig brug af naturressourcer og håndtere konflikter mellem natur, erhverv, friluftsliv og byggeri.
Hvad naturforvaltning omfatter
Naturforvaltning handler ikke kun om at lade naturen være i fred. Det kan også være aktiv pleje, for eksempel at genskabe vådområder, fjerne invasive arter, beskytte truede levesteder eller ændre skovdrift, så flere arter kan trives. I byer kan naturforvaltning være parker, regnvandsløsninger, grønne tage og træplantning, som både gavner mennesker og dyreliv.
Begrebet hænger tæt sammen med idéer som naturgenopretning, rewilding og naturbaserede løsninger. Det kan også kobles til den internationale ambition om at blive mere "nature positive", altså at naturens tilstand samlet set forbedres frem for forværres. Derfor omfatter naturforvaltning både beskyttelse af det eksisterende og forbedring af områder, der allerede er påvirket af mennesker.
Balancer og svære valg
I praksis kræver naturforvaltning ofte svære prioriteringer. Et område kan være vigtigt for sjældne arter, men samtidig bruges til landbrug, skovbrug, energi eller rekreation. Der kan også opstå etiske spørgsmål, for eksempel når dyr reguleres, eller når naturgenopretning ændrer et landskab, som mennesker føler stærk tilknytning til.
God naturforvaltning bygger derfor på forskning, lokal viden og politiske beslutninger. Den forsøger at finde løsninger, hvor økologiske, sociale og økonomiske hensyn tænkes sammen. Det gør begrebet centralt i aktuelle debatter om biodiversitetskrise, klima, arealanvendelse og hvordan samfundet skal bruge naturen uden at nedbryde den.