Dyrevelfærdsloven er den danske lov, der skal beskytte dyr mod unødig smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Loven fastsætter de grundlæggende regler for, hvordan dyr skal behandles, passes og holdes, både i landbruget, i private hjem, under transport og i visse erhverv. Formålet er ikke kun at forhindre mishandling, men også at sikre, at dyr får passende omsorg og kan leve under forsvarlige forhold.
Hvad loven regulerer
I praksis betyder det for eksempel, at en hund ikke må efterlades uden nødvendig omsorg, og at svin, kvæg eller høns i landbruget skal holdes under forhold, der tager hensyn til deres sundhed og velfærd. Loven hænger også sammen med mere detaljerede bekendtgørelser og EU-regler, som kan stille særlige krav til bestemte dyrearter, stalde, transportformer eller produktionsmetoder.
Kontrol, debat og gråzoner
Myndighederne fører tilsyn med, om reglerne bliver overholdt, og overtrædelser kan føre til påbud, bøder eller forbud mod at holde dyr. Men dyrevelfærd er også et område med politiske og etiske diskussioner. Der er ofte debat om, hvor grænsen går mellem lovlig drift og god dyrevelfærd, især i intensivt husdyrbrug, ved avl, transport og slagtning.