Ekstra tid er den forlængede spilletid, der bruges i visse fodboldkampe og andre sportsgrene, når der skal findes en vinder, og stillingen stadig er uafgjort efter ordinær spilletid. Begrebet bruges især i knockoutkampe, hvor et opgør ikke kan ende uden afgørelse. Ekstra tid kommer altså først i spil, når de normale minutter er spillet færdige, og turneringsformatet kræver et endeligt resultat.
Hvornår bruges ekstra tid?
I fodbold består ekstra tid som regel af to halvlege af kortere varighed end den ordinære kamp. Formålet er at give holdene en sidste chance for at afgøre opgøret, før man eventuelt går videre til straffesparkskonkurrence. Ekstra tid bruges typisk i pokalturneringer, slutrunder og andre udsagnskampe, hvor ét hold skal videre og det andet udgår.
Det er vigtigt at skelne mellem ekstra tid og tillægstid. Tillægstid lægges til ved slutningen af en halvleg for at kompensere for afbrydelser, mens ekstra tid er en egentlig forlængelse af kampen efter de ordinære 90 minutter. Når kommentatorer og fans taler om drama i kampens afslutning, handler det ofte om netop denne forskel.
Hvad betyder det for kampens forløb?
Ekstra tid ændrer ofte kampens karakter. Spillerne er trætte, risikoen for fejl stiger, og trænere må tænke taktisk i forhold til udskiftninger, tempo og defensiv balance. Et hold kan vælge at satse offensivt for at undgå straffespark, mens modstanderen måske spiller mere forsigtigt for at holde stillingen.
For tilskuere og seere er ekstra tid ofte forbundet med høj spænding, fordi små detaljer kan afgøre hele opgøret. Et sent mål i ekstra tid kan sende et hold videre og samtidig ændre fortællingen om en turnering. Derfor er begrebet vigtigt i sportsdækning og i aktuelle nyheder, især når store knockoutkampe skaber debat, jubel eller skuffelse.