Forlænget spilletid er den ekstra spilletid, der kan blive lagt oven i en fodboldkamps normale 90 minutter, når der skal findes en vinder. Begrebet bruges især i knockoutkampe, hvor uafgjort ikke er nok, og kampen derfor fortsætter efter den ordinære spilletid.
Hvad betyder forlænget spilletid?
I fodbold består en almindelig kamp af to halvlege på 45 minutter. Hvis stillingen stadig er lige efter de 90 minutter i en turneringskamp, hvor én af holdene skal videre, kan kampen gå i forlænget spilletid. Det er typisk to ekstra halvlege på hver 15 minutter.
Det er vigtigt at skelne mellem forlænget spilletid og tillægstid. Tillægstid lægges til sidst i hver halvleg for at kompensere for afbrydelser, mens forlænget spilletid først begynder, når den ordinære kamp er slut, og der stadig ikke er fundet en vinder.
Hvornår bruges det?
Forlænget spilletid ses ofte i pokalturneringer, slutrunder og andre kampe med direkte udskillelse. Hvis kampen stadig er uafgjort efter den ekstra spilletid, afgøres den som regel i straffesparkskonkurrence. I ligakampe bruges forlænget spilletid normalt ikke, fordi en kamp godt kan ende uafgjort.
Begrebet bruges også bredt i sportsjournalistik og daglig tale. Man kan for eksempel sige, at en politisk konflikt eller en vanskelig forhandling går i forlænget spilletid, når den trækker ud længere end forventet. Her er udtrykket lånt fra sportens verden og bruges billedligt om noget, der fortsætter, selv om mange havde regnet med en afslutning.
Derfor er begrebet vigtigt
For læsere og seere er det nyttigt at kende forskellen på ordinær spilletid, tillægstid og forlænget spilletid, fordi de tre ting ofte blandes sammen i dækningen af store kampe. Begrebet dukker jævnligt op i nyheder om fodbold og bruges samtidig som en stærk metafor i samfundsdebatten. Derfor er forlænget spilletid relevant både i sportsnyheder og i aktuelle overskrifter uden for banen.