Et elitesystem beskriver et samfundsmønster, hvor en relativt lille gruppe mennesker med stor økonomisk, politisk, administrativ eller kulturel magt har uforholdsmæssig stor indflydelse. Begrebet handler ikke kun om enkeltpersoner i toppen, men om de netværk, institutioner og relationer, som forbinder dem. Det kan være erhvervsledere, toppolitikere, embedsmænd, mediepersoner, eksperter og andre aktører, der i kraft af deres positioner kan præge beslutninger, prioriteringer og den offentlige debat.
Hvad et elitesystem er
Et elitesystem er ikke nødvendigvis en officiel struktur. Ofte består det af både formelle magtpositioner og uformelle forbindelser, for eksempel personlige netværk, fælles uddannelsesbaggrund eller adgang til lukkede beslutningsrum. Tanken bygger på eliteteori, som i statskundskab og sociologi forklarer, hvordan magt i praksis ofte samler sig hos få, selv i demokratiske samfund.
Det betyder ikke, at eliter altid handler samlet eller bevidst koordineret. Men de kan have fælles interesser, lignende erfaringer og bedre adgang til information og indflydelse end resten af befolkningen. Derfor kan et elitesystem opstå, når de samme grupper igen og igen sætter rammerne for, hvad der anses som realistisk, ansvarligt eller muligt i politik og samfundsliv.
Hvordan det viser sig i praksis
I praksis kan et elitesystem komme til udtryk, når beslutninger i høj grad formes af personer fra de samme kredse, for eksempel mellem ministerier, store virksomheder, tænketanke og toneangivende medier. Det kan også ses, når bestemte synspunkter får lettere adgang til offentligheden end andre, eller når almindelige borgere oplever stor afstand til dem, der træffer beslutninger.