Energy-as-a-service, ofte forkortet EaaS, er en forretningsmodel, hvor en kunde betaler for en energiydelse som abonnement eller løbende kontrakt, i stedet for selv at købe, eje og drive energianlæg. Det kan for eksempel være strømforsyning, opvarmning, batterilagring, energieffektivisering eller digital styring af energiforbrug. Leverandøren står typisk for investering, drift, vedligeholdelse og ofte også en del af den tekniske og økonomiske risiko.
Hvordan modellen fungerer
I en traditionel model skal en virksomhed eller institution selv finansiere solceller, varmepumper, generatorer, batterier eller andre energisystemer. Med energy-as-a-service overtager en ekstern aktør denne opgave og leverer i stedet en samlet service. Kunden betaler løbende for den energi eller den funktion, der leveres, for eksempel stabil strøm, lavere energiforbrug eller bedre forsyningssikkerhed.
Modellen bruges især af virksomheder, offentlige institutioner og større ejendomme, som gerne vil modernisere deres energisystemer uden store startomkostninger. Et hospital kan for eksempel indgå en aftale om nødstrøm og energistyring, mens en fabrik kan købe en løsning, hvor leverandøren både installerer udstyr og optimerer forbruget over tid. I nogle tilfælde kan modellen også bruges om små modulære reaktorer, hvor et selskab ejer og driver anlægget og sælger energien som en tjeneste.
Fordele og begrænsninger
Den største fordel er, at kunden undgår en stor engangsinvestering og får adgang til specialiseret ekspertise. Det kan gøre det lettere at gennemføre grøn omstilling, fordi nye løsninger kan tages i brug hurtigere. Samtidig flyttes en del af risikoen for drift, teknologi og vedligeholdelse over på leverandøren.
Til gengæld bliver kunden mere afhængig af kontraktvilkår, leverandørens kvalitet og de langsigtede omkostninger i aftalen. Derfor er det vigtigt at vurdere, hvem der bærer hvilke risici, og hvordan ansvar, data og besparelser fordeles.
Energy-as-a-service er blevet et vigtigt begreb i den aktuelle debat om energisikkerhed, elektrificering og klimainvesteringer, fordi modellen kan gøre nye energiløsninger lettere at udbrede.