Fællesstraf er en samlet straf, som en domstol fastsætter, når en person skal dømmes for flere lovovertrædelser eller allerede har en tidligere dom, der endnu ikke er fuldt afsonet. I stedet for at se helt isoleret på hver enkelt sag vurderer retten forholdene under ét og udmåler en samlet retsfølge. Formålet er at skabe en mere samlet og rimelig strafmåling.
Hvad betyder fællesstraf i praksis?
I praksis bruges fællesstraf, når flere strafbare forhold hænger sammen tidsmæssigt eller personligt, eller når en ny sag opstår, mens en tidligere straf endnu ikke er afsluttet. Retten ser da på den samlede kriminalitet og fastsætter en straf, der erstatter eller supplerer tidligere afgørelser.
Det betyder ikke, at de enkelte lovovertrædelser forsvinder. Retten tager stadig stilling til, hvad den dømte er fundet skyldig i, men selve straffen udmåles samlet. Et eksempel kan være en person, der i flere forskellige sager dømmes for bedrageri, trusler og dokumentfalsk. I stedet for at afsone flere adskilte straffe kan retten fastsætte én fællesstraf.
Hvorfor findes ordningen?
Ordningen skal blandt andet forhindre, at strafsystemet bliver urimeligt mekanisk, hvis flere forhold ellers blot blev lagt oven i hinanden uden en samlet vurdering. Fællesstraf giver retten mulighed for at tage hensyn til helheden, herunder grovhed, gentagelse og sammenhæng mellem forholdene.
Samtidig er fællesstraf vigtig for retssikkerheden, fordi strafudmåling skal være gennemskuelig og proportional. I den offentlige debat om kriminalitet og domme bliver begrebet ofte nævnt, når nye sager kobles til tidligere uafsonede domme. Derfor er fællesstraf et centralt begreb i aktuelle nyheder om retspolitik, strafniveauer og domstolenes arbejde.