Falklandskriget var en kort, men intens krig i 1982 mellem Storbritannien og Argentina om kontrollen over Falklandsøerne, som Argentina kalder Islas Malvinas. Konflikten varede lidt over to måneder og blev udløst, da argentinske styrker gik i land på øerne, hvorefter Storbritannien sendte en stor militærstyrke til Sydatlanten for at generobre dem.
Baggrunden for konflikten
Forløb og konsekvenser
Falklandskriget kostede mange menneskeliv og fik stor politisk betydning i begge lande. I Storbritannien styrkede sejren regeringen og blev et symbol på militær handlekraft. I Argentina bidrog nederlaget til at svække militærjuntaen, som kort efter mistede magten, hvilket banede vej for demokratiets tilbagevenden.
Krigen fik også betydning for international politik, fordi den viste, hvor hurtigt en territorial strid kan udvikle sig, selv om området ligger langt fra de involverede landes hovedterritorier. Konflikten bliver stadig brugt som eksempel på, hvordan spørgsmål om suverænitet, kolonihistorie og national stolthed kan føre til krig.
Hvorfor begrebet er vigtigt
Falklandskriget er fortsat relevant i nyheds- og samfundsdebatten, fordi det minder om, at gamle territoriale konflikter ikke nødvendigvis forsvinder. Når der i dag tales om grænsestridigheder, stormagtspolitik og retten til territorier, bliver Falklandskriget ofte fremhævet som et historisk eksempel med tydelige nutidige paralleller.