Fangeoverførsel er overførsel af en indsat fra ét fængsel eller arresthus til et andet, enten inden for samme land eller på tværs af landegrænser. Det kan ske af flere grunde, for eksempel sikkerhed, pladsmangel, behov for særlig behandling eller fordi en dom skal afsones i et andet land. Begrebet bruges både i kriminalforsorgen og i internationale retssager og udleveringssager.
Hvornår sker en fangeoverførsel?
En fangeoverførsel kan være en administrativ beslutning, hvis myndighederne vurderer, at en indsat bør flyttes til et andet sted. Det kan for eksempel være for at adskille rivaliserende grupper, give adgang til psykiatrisk hjælp eller placere en person tættere på familie og netværk. I nogle tilfælde handler det også om transport mellem arrest og fængsel, eller mellem et nationalt fængsel og en retsinstans.
Ved overførsel mellem lande er reglerne mere komplekse. Her kræver det ofte aftaler mellem stater og i mange tilfælde samtykke fra den dømte. En person, der er dømt i udlandet, kan undertiden blive overført til sit hjemland for at afsone resten af straffen dér. Formålet kan være at lette resocialisering og gøre kontakten til pårørende lettere.
Retlige og menneskelige hensyn
Fangeoverførsler er omgivet af juridiske krav. Myndighederne skal tage hensyn til den indsattes rettigheder, sikkerhed under transporten og forholdene i det fængsel eller land, personen overføres til. Hvis der er risiko for tortur, umenneskelig behandling eller grove brud på retssikkerheden, kan en international overførsel være ulovlig.
I praksis kan fangeoverførsel derfor være både et logistisk spørgsmål og et følsomt politisk emne. Sager om overførsel af fanger kan skabe debat om menneskerettigheder, samarbejde mellem lande og statens ansvar for indsatte. Derfor er begrebet vigtigt i aktuelle nyheder, især når det indgår i historier om kriminalitet, migration, krig, diplomati og internationale domstole.