En farlighedsvurdering er en faglig vurdering af, hvor stor fare noget eller nogen kan udgøre. Begrebet bruges i flere sammenhænge. I strafferetten handler det ofte om sandsynligheden for, at en person vil begå ny alvorlig kriminalitet. I miljø- og sundhedsområdet bruges det om stoffer, kemikalier eller påvirkninger, der kan skade mennesker, dyr eller natur.
Hvad dækker en farlighedsvurdering over?
En farlighedsvurdering bygger typisk på kendt viden, data og faglige kriterier. Formålet er at vurdere både, hvor alvorlig en mulig skade kan være, og hvor sandsynligt det er, at den opstår. Det er derfor mere end en løs vurdering, det er et redskab til at støtte beslutninger.
Brug i miljø, sundhed og kemi
På miljø- og sundhedsområdet handler farlighedsvurdering ofte om stoffers iboende egenskaber. Et kemikalie kan for eksempel vurderes ud fra, om det er giftigt, kræftfremkaldende, allergifremkaldende eller skadeligt for fostre og økosystemer. Den slags vurderinger bruges blandt andet ved klassificering, mærkning og fastsættelse af grænser for eksponering.
Det er vigtigt at skelne mellem farlighed og risiko. Farlighed beskriver, hvad der i princippet kan forårsage skade. Risiko handler også om, hvor meget man faktisk udsættes for. Et stof kan altså være meget farligt, men udgøre en lav risiko, hvis eksponeringen er minimal.
Derfor er begrebet vigtigt
Farlighedsvurderinger har stor betydning i aktuelle samfundsdebatter, fordi de påvirker beslutninger om sikkerhed, sundhed, miljøbeskyttelse og retspolitik. Når myndigheder vurderer personer, produkter eller stoffer, er farlighedsvurderingen ofte et centralt grundlag for regler og indgreb, der kan få stor betydning for både enkeltpersoner og samfundet.