En sundheds- og sikkerhedsvurdering er en samlet vurdering af en persons helbredstilstand, sårbarhed og eventuelle risici for skade, sygdom eller utryghed. Formålet er at afgøre, om der er behov for akut hjælp, særlig støtte eller beskyttende tiltag. Begrebet bruges blandt andet i sundhedsvæsenet, på asyl- og modtagecentre, i socialt arbejde og ved beredskabssituationer.
Hvad vurderingen omfatter
I praksis ser man både på sundhed og sikkerhed. Sundhedsdelen kan handle om symptomer, kroniske sygdomme, psykisk trivsel, smitterisiko og tegn på forværring. I kliniske miljøer bruges ofte standardiserede redskaber, der måler blandt andet vejrtrækning, puls, blodtryk, temperatur og bevidsthedsniveau for hurtigt at opdage, om en patient er ved at blive dårligere.
Sikkerhedsdelen handler om at identificere farer og beskytte personen og omgivelserne. Det kan være risiko for vold, selvskade, overgreb, smitte, uegnede boligforhold eller manglende adgang til medicin og pleje. For migranter kan vurderingen også omfatte, om personen har været udsat for traumer, har særlige behov som graviditet eller handicap, eller befinder sig i en situation, hvor beskyttelse er nødvendig.
Hvorfor den bruges
En sundheds- og sikkerhedsvurdering hjælper myndigheder og fagpersoner med at prioritere indsatsen. Hvis en nyankommen person for eksempel viser tegn på infektion, dehydrering eller psykisk krise, kan vedkommende hurtigt henvises til behandling. Hvis vurderingen peger på utrygge forhold, kan der sættes ind med skærmet indkvartering, tættere opfølgning eller social støtte.
Betydning i samfundsdebatten
Begrebet er centralt, fordi det forbinder individuel omsorg med offentlig sikkerhed. Det handler både om at beskytte det enkelte menneske og om at forebygge større problemer som smittespredning, omsorgssvigt eller farlige modtageforhold. I aktuelle debatter om migration, beredskab og sundhedsvæsenets kapacitet er sundheds- og sikkerhedsvurderinger derfor et vigtigt redskab til at træffe ansvarlige beslutninger.