FISA Section 702 er en bestemmelse i amerikansk overvågningslovgivning, som giver myndighederne adgang til at indsamle udenlandsk efterretning gennem målrettet overvågning af personer, der ikke er amerikanske statsborgere og befinder sig uden for USA. Reglen stammer fra FISA Amendments Act fra 2008 og bruges især i arbejdet med terrorbekæmpelse, spionage og andre internationale trusler. Den adskiller sig fra almindelig strafferetslig overvågning ved, at formålet er efterretning, ikke nødvendigvis en konkret straffesag.
Hvad bestemmelsen tillader
Section 702 gør det muligt for amerikanske efterretningstjenester at indsamle kommunikation, for eksempel e-mails, beskeder og andre digitale data, når målet med overvågningen er en udenlandsk person uden for USA. Myndighederne behøver ikke en traditionel dommerkendelse for hver enkelt person, sådan som man ofte ser i almindelige kriminalsager. I stedet sker kontrollen gennem bredere godkendelser og tilsyn fra særlige domstole og myndigheder.
Selv om loven ikke må bruges til direkte at målrette amerikanere, er den kontroversiel, fordi amerikaneres kommunikation alligevel kan blive opsamlet, hvis de er i kontakt med en overvåget person i udlandet. Derfor handler debatten ikke kun om national sikkerhed, men også om privatliv, retssikkerhed og grænserne for statens overvågning.
Hvorfor den er omstridt
Tilhængere af FISA Section 702 mener, at bestemmelsen er et vigtigt redskab til at opdage udenlandske trusler hurtigt, især i en tid med cyberangreb, international terror og statslig spionage. Kritikere peger derimod på risikoen for misbrug, utilstrækkelig gennemsigtighed og såkaldt bagdørsadgang, hvor myndigheder senere kan søge i indsamlede data om amerikanske borgere.
I praksis dukker Section 702 ofte op i politiske diskussioner om efterretningstjenester, teknologiplatforme og borgerrettigheder. Begrebet er vigtigt at kende, fordi det ligger i krydsfeltet mellem sikkerhed og frihedsrettigheder, et spørgsmål der fylder stadig mere i den aktuelle nyhedsstrøm.