Incidental indsamling er et efterretnings- og overvågningsbegreb. Det beskriver situationer, hvor myndigheder indsamler oplysninger om amerikanske borgere eller personer i USA, selv om de ikke er det egentlige mål for overvågningen. Det sker typisk, når en udenlandsk person eller aktør overvåges lovligt, og en amerikaner indgår i den samme kommunikation, for eksempel i en e-mail, en telefonsamtale eller en chat.
Hvad betyder begrebet i praksis?
Begrebet bruges især i amerikansk debat om efterretningstjenester, privatliv og lovgivning. Hvis en udenlandsk diplomat, hacker eller mistænkt person kommunikerer med en amerikaner, kan den amerikanske parts oplysninger blive opsamlet som en bivirkning af overvågningen. Indsamlingen er altså ikke rettet mod amerikaneren fra begyndelsen, men oplysningerne havner alligevel i myndighedernes systemer.
Hvorfor er det kontroversielt?
Debatten handler især om balancen mellem national sikkerhed og borgernes ret til privatliv. Kritikere mener, at incidental indsamling kan føre til, at staten får adgang til store mængder følsomme oplysninger om personer, der ikke er mistænkt for noget. Tilhængere peger på, at sådan indsamling kan være uundgåelig, hvis efterretningstjenester skal kunne opdage trusler, der går på tværs af landegrænser.
Derfor findes der regler for, hvordan oplysningerne må gemmes, deles og eventuelt anonymiseres. I praksis er spørgsmålet, hvor stærke disse beskyttelser er, og hvem der fører kontrol med dem. Begrebet er vigtigt i aktuelle nyheder, fordi det står centralt i diskussioner om overvågning, datasikkerhed, terrorbekæmpelse og demokratiske rettigheder.