Den flerårige finansielle ramme, ofte forkortet FFR, er EU's langsigtede budgetramme. Den sætter grænser for, hvor meget EU samlet og på forskellige politikområder må bruge over en årrække. Formålet er at skabe stabilitet og forudsigelighed, så EU kan planlægge investeringer og politiske indsatser flere år frem.
Hvad rammen bruges til
FFR'en fungerer som et overordnet økonomisk kompas for EU. Den fastlægger udgiftslofter for områder som landbrug, regional udvikling, forskning, migration, forsvar og støtte til nabolande. De årlige EU-budgetter skal holde sig inden for disse rammer.
Det betyder, at FFR'en ikke i sig selv er det samme som det årlige budget, men den sætter de ydre grænser for, hvad der kan besluttes år for år. Hvis EU for eksempel ønsker at styrke investeringer i grøn omstilling eller teknologi, skal det normalt ske inden for den flerårige finansielle rammes prioriteringer, eller også kræver det en politisk aftale om at ændre rammen.
Hvordan den vedtages
Den flerårige finansielle ramme gælder i mindst fem år, men i praksis har EU ofte valgt syvårige perioder. Vedtagelsen kræver bred politisk enighed mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet, fordi budgetspørgsmål handler om både nationale bidrag og fælles prioriteter.
Forhandlingerne er ofte vanskelige. Nogle lande ønsker større budgetdisciplin, mens andre lægger vægt på flere fælles investeringer. Derfor bliver FFR'en også et udtryk for, hvad EU politisk vil være i de kommende år.