Et forberedelsesbevis er et bevis eller indicium, der peger på, at en person har taget konkrete skridt til at forberede en strafbar handling. I strafferetten er det ikke nok, at nogen har haft en tanke eller en hensigt. Der skal som udgangspunkt være handlinger, genstande eller spor, som viser, at planlægningen er gået videre end blot overvejelser.
Hvad dækker begrebet over?
Forberedelsesbevis kan bestå af mange forskellige forhold. Det kan for eksempel være indkøb af særligt udstyr, kommunikation om en plan, kortlægning af et sted eller opbevaring af redskaber, der kan bruges til en forbrydelse. Beviset skal sættes ind i en sammenhæng, fordi den samme handling ofte også kan have en lovlig forklaring.
Derfor vurderer myndigheder og domstole normalt flere oplysninger samlet. Et enkelt fund er sjældent nok alene. Hvis en person eksempelvis har anskaffet bestemte materialer, søgt detaljeret information om et muligt mål og lavet aftaler med andre, kan det tilsammen styrke mistanken om strafbar forberedelse. Hvor grænsen går mellem lovlig adfærd, forberedelse og forsøg, afhænger af den konkrete sag og af lovgivningen.