Formue under forvaltning, ofte omtalt med den engelske forkortelse AUM, dækker over den samlede værdi af de penge og investeringer, som en bank, pensionskasse eller kapitalforvalter administrerer for sine kunder. Det kan for eksempel være aktier, obligationer, investeringsforeninger og andre finansielle aktiver. Tallet bruges ofte som et centralt mål for, hvor stor en forvalter er, og hvor mange midler kunderne har betroet virksomheden.
Hvad dækker begrebet over?
Når man taler om formue under forvaltning, handler det ikke om virksomhedens egne penge, men om kundernes midler. En formueforvalter kan have ansvaret for at investere pengene, tilpasse risikoen og følge en bestemt strategi, men midlerne tilhører stadig kunderne. Hvis en investor har en portefølje, som forvaltes af en bank, vil værdien af den portefølje typisk tælle med i bankens formue under forvaltning.
Tallet kan ændre sig af flere grunde. Det stiger, hvis kunder sætter flere penge ind, eller hvis investeringerne vokser i værdi. Omvendt kan det falde, hvis kunder trækker penge ud, eller hvis markederne falder. Derfor siger formue under forvaltning noget om både kundetillid og udviklingen på de finansielle markeder.
Hvorfor er det vigtigt?
I praksis bruges målet ofte, når medier omtaler banker, kapitalforvaltere og formuerådgivere i Norden og internationalt. Begrebet er centralt i aktuelle nyheder om investering, pensionsopsparing og den voksende rolle, som professionel rådgivning og teknologi spiller i forvaltningen af private og institutionelle formuer.