Forsvarlig fart er den hastighed, som er sikker i den konkrete situation. Begrebet bruges især i færdselsloven og betyder, at en fører ikke kun skal holde sig inden for den skiltede hastighedsgrænse, men også tilpasse farten til vejr, sigtbarhed, vejens beskaffenhed og trafikken omkring sig. Man kan altså godt køre lovligt, men stadig for hurtigt, hvis forholdene gør hastigheden uforsvarlig.
Hvad betyder det i praksis?
At køre med forsvarlig fart handler om at kunne nå at reagere og standse i tide. Hvis vejen er glat, hvis der er tæt tåge, eller hvis man kører gennem et område med mange cyklister og fodgængere, skal farten sættes ned. Det gælder også på motorveje, hvor høj fart kan være tilladt, men hvor tæt trafik, regn eller vejarbejde kan gøre det nødvendigt at køre langsommere.
Begrebet er derfor bredere end en fast hastighedsgrænse. En bilist har ansvar for løbende at vurdere, hvad der er sikkert. Forsvarlig fart afhænger blandt andet af bremselængde, udsyn, køretøjets tilstand og andres adfærd i trafikken. En erfaren fører kan heller ikke se bort fra disse forhold.
Forsvarlig fart og ansvar
Hvis der sker en ulykke, kan spørgsmålet om forsvarlig fart få stor betydning. Myndigheder og forsikringsselskaber ser ofte på, om føreren burde have kørt langsommere, selv om den formelle fartgrænse blev overholdt. Derfor er begrebet centralt i vurderingen af skyld og ansvar.
I praksis er forsvarlig fart et udtryk for almindelig agtpågivenhed i trafikken. Det minder om, at trafiksikkerhed ikke kun handler om regler på skilte, men om dømmekraft i øjeblikket. Netop derfor er begrebet vigtigt i aktuelle debatter om ulykker, fartkontrol og tryghed på vejene.