En gas- og signalpistol er et våben, der ikke er beregnet til at affyre almindelige kugler, men i stedet gaspatroner, knaldpatroner eller signalammunition som lys- og røgsignaler. Begrebet dækker derfor over våben, der enten bruges til at afgive et advarselssignal, skabe en kraftig lyd eller udsende stoffer, som kan virke irriterende. Selvom de ofte omtales som ikke-dødelige, kan de stadig være farlige og er derfor reguleret af lovgivning.
Hvad bruges den til?
Gas- og signalpistoler har flere forskellige formål. Signalpistoler bruges især til nød- og redningssituationer, for eksempel til at sende lyssignaler fra både eller i afsides områder, hvor man skal gøre opmærksom på sin position. Gasvåben forbindes oftere med selvforsvar eller afskrækkelse, fordi de kan affyre patroner med irriterende gas eller skabe et højt knald, der kan forskrække en modstander.
Der findes også modeller, der anvender løsammunition, altså patroner uden egentlig kugle. De skaber lyd og mundingsflamme, men ingen traditionel projektilvirkning. Det betyder dog ikke, at de er ufarlige. På kort afstand kan tryk, varme, dele fra patronen eller forkert ammunition forårsage alvorlige skader.
Juridisk og praktisk betydning
Den præcise definition af en gas- og signalpistol varierer fra land til land, og i nogle retssystemer kan visse modeller juridisk blive behandlet som skydevåben. Derfor afhænger regler om køb, besiddelse, transport og brug af den nationale lovgivning. I Danmark vil sådanne våben typisk være omfattet af våbenregler, og brug uden tilladelse eller uden for lovlige formål kan være strafbart.
Begrebet dukker jævnligt op i nyheder om politiaktioner, våbenlovgivning, havsikkerhed og offentlig sikkerhed. Det er vigtigt at forstå forskellen mellem et traditionelt skydevåben og en gas- og signalpistol, fordi det har betydning for både risiko, lovgivning og den offentlige debat om våben i aktuelle samfundsspørgsmål.